Lørdag 22. juli 2017
Thomas Schou har haft bekymringer på det seneste, men nu er hans spillertrup i Stadion ved at være intakt igen før de afgørende kampe om andenpladsen. Foto: Christian Ove Carlsson.
Nu gælder det andenpladsen
Stadion tabte til suveræne FIF, men heldigvis tabte TIK også, så andenpladsen er endnu ikke i fare
Skrevet af Jan Løfberg - 13. februar 2017, 12:55:52

Ingen havde ventet, at IF Stadion ville kunne byde FIF modstand i fredagens topopgør i 2. division i herrehåndbold. På hjemmebane i Frederiksberg Hallerne vandt FIF da også ubesværet 27-18 over et decimeret Husum-hold.

– Heldigvis vender vores stærke forsvarsspiller Kasper Møller og den langtidsskadede venstre fløj Christoffer Hjorth tilbage, og så er vi noget nær stærkeste opstilling igen, siger træner Thomas Schou.

Stadiontræneren indrømmer, at det vanvittige nederlag for nylig mod Ydun har kostet for meget mentalt: – Vi har brugt for meget energi på det. Forbundet ville ikke engang se på videoen, hvor det er tydeligt, at dommerne ikke er i dialog med hinanden. Vi skulle åbenbart have protesteret med det samme. Men det er alligevel imponerende, at 6.000 mennesker har delt dette videoklip. Det er vist aldrig sket for en 2. divisionskamp før.

– Alle spillerne har fået at vide, at vi starter fra nul igen. Vi skruer atter op for den hårde fysiske træning, fordi de er ved at være fuldtallige. Nu retter vi fuld fokus mod andenpladsen. Heldigvis tabte TIK Taastrup og Næstved også, så vi ligger stadig lunt i kampen om at sikre os andenpladsen, der giver playoff-kampe om en plads i 1. division, siger Thomas Schou.

Endnu er IF Stadions pokalkamp mod GOG fra Herreligaen ikke programsat. GOG har meddelt, at man kun har plads til at spille den 21. februar – men Stadion skal spille divisionskampe både den 19. og 23. februar, så det virker ikke fair, hvis en pokalkamp skal presses ind her, fordi en af de store klubber siger, at de ikke har plads i kalenderen.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter