Søndag 20. august 2017
Ny hjertestarter sat op
Supermarkedet BENT i Ruten har fået opsat hjertestarter
Skrevet af Erik Fisker - 7. februar 2017, 09:00:26

Købmand Bent Kristensen har fået en hjertestarter på butikkens udvendige facade mod Ruten i Tingbjerg, og han er ikke alene om initiativet med at sætte hjertestartere op, det sker nemlig ved alle butikker i SPAR-kæden, der består af omkring 120 butikker fordelt over hele landet.

– Vi er rigtig glade for, at vi har fået opsat en hjertestarter, så vi kan yde nødvendig hjælp, hvis det bliver aktuelt Næste trin er, at alle medarbejdere skal på kursus, så de bliver fortrolige med brugen, siger Bent Kristensen.

Rimelig forsyning i bydelen
En hjertestarter er et apparat, der kan ”genstarte” hjertet efter hjertestop ved at give et eller flere elektriske stød gennem brystkassen. Hjertestarteren består af selve maskinen og to elektroder. Gennem elektroderne kan hjertestarteren aflæse hjertets elektriske rytme og vurdere om der skal afgives stød. Når man åbner hjertestarteren, starter den automatisk med at instruere i, hvad man skal foretage sig.

Brønshøj-Husum er i dag rimelig velforsynet med hjertestartere. Allerede i 2012 stod Lokaludvalget for en kampagne, der satte fokus på emnet og har siden bevilget penge til indkøb af syv hjertestartere, der er placeret centrale steder i bydelen. I alt skønnes der i dag at være omkring 20 registrerede hjertestartere i bydelen. Når en hjertestarter er registreret, har vagtcentralerne mulighed for at dirigere førstehjælpere til nærmeste hjertestarter.

Købmand Bent Kristensen (th.) foran sit supermarked i Ruten med den nye hjertestarter. 			Foto: Kaj Bonne

Købmand Bent Kristensen (th.) foran sit supermarked i Ruten med den nye hjertestarter. Foto: Kaj Bonne

Print artikel Print artikel
En kommentar til “Ny hjertestarter sat op
  1. Lars John Christensen skrev:

    Til Alles oplysning kan jeg som næstformand for Glumsøparkens afdelingsbestyrelse fortælle at vi også har opsat en hjertestarter på vores beboervaskeri i Frederiksundsvej 307 st!

    Den er opsat inde på vaskeriet, men er tilgængelig for ALLE beboere med adgang til vaskeriet – Den vil i dagtimerne også kunne være tilgængeligt med hjælp fra en af medarbejderne på pizzaria Casablanca og kyllinge-baren samt hos tatovøren som meget hurtigt vil kunne få fat i den ved akut opståede situationer i umiddelbar nærhed!

    Med Venlig Hilsen

    Lars John Christensen
    AB-Glumsøparken
    Glumsøvej 23 st/kldr (ejendomskontoret)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter