Onsdag 23. august 2017
Christian har, som under sin egen opvækst, givet musikken videre til sine børnene hjemme i villaen i Brønshøj. Cirkeline synger med på ”Bikvirkninger” og skriver selv sange. Charlie spiller klaver. Foto: Presse
Sanger med kunstnerisk rastløshed
Det er første gang at musiker og sangskriver Christian Juncker skal spille på hjemmebane i Pilegården i Brønshøj, hvilket er noget han går til med en vis ærefrygt
Skrevet af Dorthe Brandborg - 7. februar 2017, 08:12:50

-Det er altid noget helt særligt at skulle spille i ens egen by. Det er nok lidt mere sårbart at spille for det nære – end at spille på de store steder. Jeg kan jo pludselig risikere, at der står flere folk, jeg kender, fortæller Christian Juncker med et grin.

Christian Juncker spiller i Pilegården den 24. februar og koncerten er en del af en tourné, som han tager på her i foråret og i anledning af hans nye album ”Bivirkninger”, som er hans sjette album.

Fra et hjem med musik
41-årige Christian debuterede i 2004 med albummet ”Snork City”, hvor nummeret ”Mogens og Karen” blev gennembrudshittet. Senest har han haft succes med nummeret ”Havana”, der er kendingsmelodi i tv2´s populære rejseprogram ”Kurs Mod Fjerne Kyster”.

Christian kommer oprindeligt fra Holstebro men teenagesårene blev tilbragt på Fyn. Han er vokset op i en musisk familie, med en mor der skriver festsange og spiller i orkester, en bror der skriver klassisk musik og en far der spiller i et politiorkester.

-Hjemme hos os var det altid en særlig begivenhed, når der blev udgivet en ny plade med eksempelvis Kim Larsen eller Shu-bi-dua, fortæller Christian, der kan huske at han som en lidt indestængt teenager lå på værelset med høretelefoner og lyttede til Cure.

Rakkeriet på hylden
Allerede som 11-årig var Christian sikker på, at det var den vej, han skulle, og som 20 årig kunne han ernære sig som musiker og sangskriver. Men med jysk sindighed var han også lige forbi seminariet, hvor han tog sig en uddannelse som lærer.

-I mange år lå jeg og turnerede landet rundt – også mens min datter Cirkeline (12) var lille. Men da min kone og jeg skulle have Charlie(7) lagde jeg rakkeriet på landevejen på hylden nogle år og begyndte at arbejde som lærer, fortæller Christian.

Men lærerjobbet sagde han for alvor farvel til for et halvt år siden for igen at lave det, som han elsker allermest.
At han er et kendt navn og blandt andet fik en kæmpe appelsin i turbanen med ”Havana” har medvirket til, at han har knokler endnu mere med musikken.

Elsker skriveprocessen

-Jeg spiller ikke fordi, at berømmelse siger mig noget. Det der med popstars idealet, det har jeg lagt på hylden for længe siden, fastslår Christian.
Christian Juncker er god til at sætte ord på nogle af de ting, der måske ikke er helt salonfæhigt at lufte offentligt og han gør det med tekster, hvor hvert ord og dets betydning står knivskarpt.

-Det at skrive sange er nok det, som fylder mest. At skrive for mig er noget meget umiddelbart. Den jeg skriver hurtigst er også den, der oftest smitter af på lytteren, indrømmer Christian, der er af typen, der tager en dag ad gangen.

-Jeg har ingen handlingsplan for fremtiden. Det eneste jeg kan sig er, at jeg har en kunstnerisk rastløshed. Jeg skal helst være i gang hele tiden.

Jeg har boet i Brønshøj de sidste ni år. Forestillingen om Brønshøj har altid fyldt noget i mit univers – især  med Bjarne  Reuters bøger, og nu er jeg endt med selv at bo her med min familie,  fortælle Christian Juncker. 		         Foto: Presse

Jeg har boet i Brønshøj de sidste ni år. Forestillingen om Brønshøj har altid fyldt noget i mit univers – især med Bjarne
Reuters bøger, og nu er jeg endt med selv at bo her med min familie, fortælle Christian Juncker. Foto: Presse

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter