Søndag 30. april 2017
hartmann_chris_alternativ
Foto: Presse
Thomas Hartmann & Torben Chris
Brønshøj Comedy Clubs faste vært Valdemar Pustelnik inviterer i næste uge to skarpskytter indenfor dansk stand-up til Brønshøj. Få et godt mandagsgrin den 6. marts kl. 20
Skrevet af Dorthe Brandborg - 28. februar 2017, 08:43:24

De er ikke nyt for Thomas Hartmann og Torben Chris at stå på plakaten sammen. I efteråret 2016 optrådte de for fulde huse landet over, da de afsluttede deres showtrilogi ”Mens Room”, som de skød i gang i 2012. Showet drejede sig, i al sin enkelthed, om de sider af kvinder, som de fleste mænd ryster på hovedet af – det hele naturligvis med et kærligt glimt i øjet. Denne aften går de på scenen hver for sig og skyder med skarpt med hver deres materiale.

Torben Chris
Mange danskere fik øjnene op for komikeren Torben Chris, da han for et års tid siden pludselig blev et varmt samtaleemne. Komikeren havde lagt et billede af sig selv nøgen i et skumbad med sin 2-årige datter på Facebook for at rette fokus mod danskernes stigende nøgenforskrækkelse, hvilket hans nyeste show Jydelogik også gik i frontalangreb på. På blot fire timer blev opslaget liket mere end 24.000 gange og delt over 2400 gange.

Thomas Hartmann
Det er de skarpsindige, sarkastiske og tørre observationer, der er drivkraften i Thomas’ optræden, og de giver anledning til både latter og eftertanke. Det går stærkt, og man skal være vågen for ikke at gå glip af noget. Thomas er et levende bevis på, at man sagtens kan være hård i replikken uden at være grov.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter