Onsdag 26. april 2017
De fik støtte fra 2700Bydelspuljen
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har på sit møde i februar uddelt støtte til aktiviteter i bydelen
Skrevet af Erik Fisker - 14. marts 2017, 10:49:23

• Børneteater mellem husene på Bellahøj fra afd.best. fsb Bellahøj: 10.215 kr.
• Opførelse af teaterstykket ”Heksene” fra Kulturhuset Pilegården: 15.000 kr.
• Aktiviteter Natteravnene Husum/Tingbjerg fra Natteravnene: 9.000 kr.
• Pensionistfest fra Brønshøj-Husum Aktiv-Center.: 14.000 kr.
• To jazzkoncerter fra Brønshøj Jazz Club: 20.400 kr.
• Info-tavle og højbede fra Haven i Tingbjerg: 12.500 kr.
• Eid fest fra Eves Univers m.fl.: 26.000 kr.
• En farvekoncert fra foreningen Musikalliancen: 20.400 kr.

På mødet gav Lokaludvalget afslag til en ansøgning om økonomisk støtte til blandt andet en ansøgning fra Husum for Alle om tilskud til afholdelse af et syværksted for mænd med den begrundelse, at der er tale om et lavt forventet deltagerantal og en begrænset netværksskabende effekt.

Der var også afslag til foreningen Streetsoccer.dk om støtte på 83.000 kr. til bl.a. indkøb af nyt træningsudstyr til et styrketræningslokale på Tingbjerg Skole. Afslaget begrundes med, at Lokaludvalget ikke yder støtte til projekter, hvis primære formål er indkøb af inventar.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i 2017 fået 1,7 mio. kr. i en pulje til bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter.

Næste ansøgningsfrist til Bydelspuljen er den 18. april. Lokaludvalget behandler disse ansøgninger på sit møde den 18. maj. Lokaludvalgets sekretariat hjælper gerne, hvis man er i tvivl om proceduren ved ansøgninger samt giver vejledning om hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at få støtte.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter