Torsdag 19. oktober 2017
Drop in-rytmik og slyngeworkshop
Drop-in rytmik i Kulturhuset Pilegården byder hver tirsdag på rasleæg, bolde, tørklæder, faldskærm, sang og lege
Skrevet af Dorthe Brandborg - 7. marts 2017, 08:14:42

Ved to udvalgte tirsdage er der nu også slyngeworkshops.Formiddagen begynder som den plejer med rytmik i selskab med musikpædagog Pia Jønsson. Efter rytmikken kommer Daniela Hummelgren, som er slyngevejleder holder et oplæg om, hvordan man bærer sit barn ergonomisk rigtigt i en slynge. Hun viser, hvordan man binder fastvinklen, som er det mest alsidige bæreredskab, og kommer med praktiske tips, som hjælper med at komme i gang med at bruge slyngen. Hun demonstrerer det i praksis, og der er mulighed for at stille spørgsmål.

Den mest umiddelbare fordel ved at bære sit barn i en slynge er den tætte og hyggelige kontakt mellem barnet og bæreren. Derudover påpeger eksperter, at der er fordele såsom mindre gråd, længere sovetider og så naturligvis flere trygge oplevelser for den lille, end der er i bunden af en barnevogn. Er man allerede med på bølgen, så er man også velkommen til at tage sine egne vikler med og vise dem frem.

De to workshops finder sted i gymnastiksalen i kulturhusets kælderetage tirsdag den 14. marts og tirsdag den 18. april kl. 10.30-12.15. Prisen er 150 kr.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter