Fredag 18. august 2017
En hån mod beboerne
Jeg troede det var løgn da jeg kunne læse, at der er forslag om at udvide området, hvor der skal være motorløb
Skrevet af Lars Nørgaard Andersen - 7. marts 2017, 08:33:36

Af Lars Nørgaard Andersen, Bækkeskovvej(..1-1½ km vest for Brønshøj bakke – hvor det også kan høres…)

Jeg troede det var løgn da jeg i udgaven af BHA; 28-2 17, kunne læse at der er forslag om at udvide området hvor der skal være motorløb på omkring Bellahøj.

Det er uforståeligt at de umiddelbart omkringboende ikke har sandet Københavns Rådhus/Miljø-og Trafikforvaltningen/Vejdirektoratet til i højlydte protester mod at man i et tætbygget område tillader sig den frækhed at afholde et støjende og forurenende motorløb over flere dage med betydelige gener for trafikken og de lokale beboere.

Den eneste grund til der har været så få protester fra lokale beboere er vel at de er blevet ”bestukket” med fribilletter til arrangementet.

Løbet har vist tidligere været afholdt omkring Fælledparken, og skulle der være lidt rimelighed til kunne man jo lade det gå på omgang i bydelene så smerten blev ligeligt fordelt.

Christianshavn, hvor M&T-borgmesteren bor og Islands Brygge, hvor overborgmesteren bor, ligger lige for. Vest-Amager/Ørestads-kvarteret må også være et oplagt sted.

Nu vil man også spærre Hareskovvej-tunnelen, et af de mest proppede steder i myldretiden, hvor mon den trafik skal forføje sig, de dage det står på?

Forhåbentlig er jeg ikke den eneste der galper op så det ansøgte ikke bliver bevilliget. Desværre er det jo kommunalvalgsår så det bliver nok svært at få lokalpolitikere ud af busken i en sådan sag – hvor der, måske, er noget på højkant

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter