Tirsdag 27. juni 2017
Foto: Kaj Bonne
Gaveregn over MusikAlliancen
Med jubel tog eleverne fra Korsager og Husum skoler i sidste uge imod over 30 instrumenter, som er doneret til det lokale børnemusikliv af Tuborgfondet. De flotte, håndbyggede instrumenter blev beundret, og de blev straks afprøvet af nysgerrige fingre, som fik masser af lyd ud af de spændte strenge.
Skrevet af Dorthe Brandborg - 28. marts 2017, 09:51:22

Med jubel tog eleverne fra Korsager og Husum skoler i sidste uge imod over 30 instrumenter, som er doneret til det lokale børnemusikliv af Tuborgfondet. De flotte, håndbyggede instrumenter blev beundret, og de blev straks afprøvet af nysgerrige fingre, som fik masser af lyd ud af de spændte strenge.

Eleverne på de to skoler er de første, som får glæde af strygeinstrumenterne. Tre musikere fra MusikAlliancen har forberedt to klasser på mødet med de rødbrune, velklingende instrumenter. Som forberedelse er der blevet eksperimenteret med sange, mundlyde og alskens klapperytmer, og eleverne har lyttet til enkle klassiske musikstykker, som musikerne har spillet for dem. Efter ugers spændt venten er instrumenterne endelig med i musikundervisningen. Alle kan nu selv få lov til at stryge violinen, celloen eller kontrabassen og eleverne kan begynde at omsætte deres musikalitet og drømme om lyd ved hjælp af de flotte instrumenter.

-Eleverne har været meget optaget af den undervisning, de har fået af de dygtige undervisere, og de glæder sig helt vildt til at bruge den viden, de nu har, til at spille på selve instrumentet. Det er alletiders chance for eleverne i musikundervisningen, at få muligheden for at spille på strygeinstrumenter. Et rigtig godt initiativ fra Musikalliancen og et super benarbejde for at få det hele til at klappe, siger Mia, musiklærer på Husum Skole.

Samarbejdende skoler
Det er gennem MusikAlliancen, at de to skoler har taget initiativ til at gå sammen om at styrke et fælles musikmiljø.
Det er 4. klasse og 2. klasse på de to skoler, som bliver de første, der får glæde af donationen fra Tuborgfondet. Instrumenterne bliver brugt i musikprojektet ”Musik først – instrument bagefter”, hvor begge skoler deltager. ”Musikprojektet er eksperimenterende og vil vække lyst og nysgerrighed til selv at spille på et instrument.

-Det er vores håb, at mange af eleverne efterfølgende vil begynde at spille sammen i det lokale børneorkester, som har hjemme her på skolen, siger Andras Lomstein, musiklærer på Korsager Skole.

Lokalt børneorkester – Orkesterklubben
Med instrumentdonationen og musikprojekterne som er støttet af Statens Kunstfond, Oticonfonden og Beckettfonden, mener MusikAlliancen, at der er skabt det allerbedste fundament til udvikling af et aktivt musikmiljø. MusikAlliancens unge dygtige musikere står parate til at udvikle børneorkesteret. Nu er instrumenterne der, og Københavns Kommune har gennem puljen ”Mere musik til byens børn” sikret alle børn mulighed for at være med. Deltagelse i Orkesterklubben er nemlig gratis.

-Når børn har lyst til at spille, skal de have muligheden og alle børn kan deltage, uanset hvilken skole de går på, tilføjer Ninna Urhammer, forkvinde i MusikAlliancen. Orkesterklubben begynder i april. Hold godt øje med MusikAlliancens hjemmeside og facebook. Når der åbnes for tilmeldingen gælder først til mølle princippet. Se mere på www.musikalliancen.dk

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter