Indbringende Hvepse Tour
Hvepsetouren.jpg
Der blev ydet en storartet indsats af de seks deltagende par i Hvepse Touren 2017. Fra venstre Kim Høg Madsen (Per Christensen), Bruno Voss (Martin Poulsen), Bent Wollerup (Thomas Ibsen), Dennis Kjeldsen (Jan Juul Jørgensen), Steen Jørgensen (Sune Lillie) og Emilie Lennø (Jesper Lennø). Foto: Christian Ove Carlsson.
Seks sveddryppende par samlede over 100.000 kroner ind til divisionsholdet

For bare nogenlunde at holde trit med Danmarks andre ambitiøse klubber, bliver Brønshøj Boldklub konstant nødt til at tænke nyt, så der kan samles penge til divisionsholdet. Hvepse Touren, der blev afviklet i lørdags, er et af tiltagene. I næste uge spilles der så banko.

Før divisionskampen i lørdags spinnede seks sponsorerede par i nøjagtig en time. Der var både erhvervs- og privatsponsorer. Bruno Voss og Martin Poulsen vandt med 42,648 kilometer – altså 453 meter længere end et marathonløb. Jan Juul Jørgensen og Dennis Kjeldsen nåede 41,542 og Kim Høg Madsen og Per Christensen 41,180 på tredjepladsen.

Privatsponsorer betalte 400 kroner og erhvervssponsorerne op til 4.000 kr. Efter arrangementet kunne sponsorer og ryttere følge et divisionshold, der mange tak for støtten ved at spille en pragtkamp.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top