Søndag 30. april 2017
Miriam 2017
Miriam Mandipira kommer i Pilegården. Foto: Sven Levandowsky
Jazz i Kulturhuset Pilegården
Skrevet af Erik Fisker - 28. marts 2017, 08:22:57

Miriam Mandipira er ubestridt Danmarks nye jazzdronning. Det har hun tydeligt vist de senere år, hvor hun har været solist i utallige sammenhænge. Det er derfor en stor glæde for den lokale jazzklub i Brønshøj at få besøg af Miriam & Her Danish Friends lørdag den 1. april kl. 20.

Bandet har spillet sammen siden 2010, og de har arbejdet målrettet på at fremelske et udtryk, hvor alle Miriams talenter kommer i spil. Spille- og sangglæden er stor, når bandet går på scenen, og repertoiret er både fra traditionel jazz, de store amerikanske evergreens, soul, gospel, blues og sange fra Zimbabwe, hvorfra Miriam selv stammer.

På instrumenterne kan man høre Erik Sørensen: Saxofoner, Christian Søgaard: Piano, Jens Holgersen: Kontrabas og Carsten Milner på trommer. Det bliver en aften for både de danseglade og lyttende gæster. Der vil være fællesspisning kl. 18.30. Spisebilletter kan bestilles på tlf. 39653149 senest den 29. marts kl. 12. Billetter til musikken kl. 20 kan købes ved indgangen.

Arrangementet er støttet af Københavns Musikudvalg og Statens Kunstfond.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter