Tirsdag 27. juni 2017
Open Stage i Pilegården
Mørket sænker sig, men talenterne lyser i Kulturhuset Pilegården torsdag d. 9. marts kl. 19.30, når en ny sæson Open Stage bliver skudt i gang. Der er fri entré
Skrevet af Dorthe Brandborg - 7. marts 2017, 08:13:44

Idéen er egentlig simpel: Har du et talent, så har Open Stage scenen. Nu begynder en ny sæson af Open Stage og interessen for at optræde har været stor. Den faste værtinde Mette Soraya Svane er blevet kontaktet af et væld af optrædende, og nu er programmet for første aften klar.

Første indslag er gruppen NordArab, som består af den palæstinensiske oud-spiller Bilal Irshed, den kurdiske musiker Yasar Tass på saz og percussion og Mette Soraya Svane på sang, guitar og orientalsk dans.

Herefter synger Marco Martiri italienske sange, hvorefter han giver scenen videre til Uffe og hans 12-strengede guitar. Uffe spiller sine egne sange indenfor den danske sing-songwriter tradition. Derefter kommer dramapædagog Mette Steiner. Hun giver den gas på scenen som Ukulele-Ulla. Der bliver også tid til en optræden af Elizabeth Mroz, der arbejder med kropsterapi, mindfulness og Body Art Performance.

Der er Open Stage igen fredag den 7. april med besøg af blandt andet Romamusikere fra Tyskland. Skulle man selv have X-Factor og mod på at give et nummer, så er man velkommen til at kontakte Mette Soraya Svane på mail: mail@mettesvane.dk eller tlf. 53 51 32 60. Open Stage er støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter