Sogneindsamling
Martin-Schubert.jpg

Sogneindsamling 2013 - Viborg

To frivillige indsamlere. Foto: Martin Schubert
Den 12. marts lover Folkekirkens Nødhjælp, at man kan ”gøre en verden til forskel” som indsamler

Kirkerne holder sogneindsamling søndag den 12. marts og samler ind til verdens fattige, og ved at gå en rute på cirka tre timer den 12. marts kan man blandt andet skaffe 30 flygtningebørn næringsrig mad i en måned, man kan give tre kvinder starthjælp til en butik, så de kan give deres børn mad og skolegang, eller sikre akut nødhjælp til en katastroferamt familie i en måned.

I Husumvold Kirke starter indsamlingen kl. 11. Man kan melde sig som indsamler hos Birgit Jensen på tlf. 24 27 99 46 eller møde op på selve dagen fra kl. 11. Der vil være lidt at spise og drikke til de frivillige hænder efter indsamlingen.

I Husum Kirke starter indsamlingen kl. 11.30, og her kan man melde sig som indsamler hos Søren Wolle tlf. 26 93 67 41 eller møde op på selve dagen fra kl. 11. Der vil også i Husum Kirke være lidt at spise og drikke til de frivillige efter indsamlingen

I Bellahøj Kirke kan man samle ind fra kl. 10 og i Brønshøj Kirke fra kl. 11. For alle kirker gælder, at man kan tilmelde sig som indsamler på hjemmesiden blivindsamler.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top