Fredag 28. april 2017
Vedr. Brønshøjparken
Politiet påstår over for Justitsministeriet, at der ikke er nogle generelle problemstillinger i Brønshøjparken
Skrevet af Mikkel Jellesen - 7. marts 2017, 08:36:15

Af Mikkel Jellesen, Hyrdevangen, formand for Dansk Folkepartis Ungdom i København.

Ang. det spørgsmål Peter Skaarup stillede til justitsministeren d. 25/1-2017 omkring Brønshøjparken. Svaret fra ministeren er ikke acceptabelt.

Politiet påstår over for Justitsministeriet, at der ikke er nogle generelle problemstillinger i Brønshøjparken, og at de ikke modtager opkald fra borgerne, som føler sig utrygge ved parken, alligevel kan de underrette om to meget seriøse forhold. Nu er det sådan, at jeg bor lige op af Brønshøjparken, og jeg er det man kalder en borger i lokalområdet som føler sig utryg, og jeg kender til andre som har samme følelser.

Jeg ringer ofte til politiet omkring problemer og suspekte forhold i parken, men jeg bliver for det meste fejet af. Politiet underretter så om to forhold i deres svar, der kan jeg da tilføje, at der for få måneder siden var en ung mand som blev overfaldet, slået i ansigtet og fik stjålet sin mobiltelefon og tegnebog, efter at de selvsamme gerningsmænd havde gjort sig bemærkede på Hyrdevangen i forsøg på at bryde ind i en bil. I sommermånederne er parken et opholdsted for mange somaliere, som sælger og indtager khat i store mængder, dette har Station2 på TV2 også tidligere fortalt om, og sidst men ikke mindst opholder der sig lokale indvandrergrupper, som sælger diverse stoffer ved de gamle beskyttelsesrum i parken.

Når jeg som alm. borger kontakter politiet omkring disse forhold, så bliver jeg ignoreret. Jeg er bestemt ikke tilfreds med dette svar, og specielt ikke det med, at borgerne mm. har en lokalbetjent som de kan snakke med om disse ting. Den betjent er jeg aldrig blevet gjort bekendt med, jeg har ingen information på denne betjent. Men det ville jeg da meget gerne have.

Fra dags dato vil jeg nu ringe til politiet 100% af gangene når jeg oplever de mindste problemer i eller omkring parken. Så lad os se, hvor trætte politiet bliver af mig.

Man mister bare troen på politiet når man føler at man ikke bliver hørt og/eller taget seriøst.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter