Onsdag 23. august 2017
IF Stadions træner Thomas Schou er parat til at piske sine drenge frem til en sensation mod 1. divisionsholdet Odder Håndbold. Foto: Christian Ove Carlsson.
Afgørende kampe for IF Stadion
Spiller bedst af tre kampe mod Odder Håndbold
Skrevet af Jan Løfberg - 21. april 2017, 11:43:24

IF Stadions håb om at rykke op i 1. division for herrer lever fortsat. Klubben skal nu møde Odder Håndbold i bedst af tre kampe om pladsen i 1. division.

Den første kamp spilles søndag den 23. april kl. 15 i Odder. Der er returkamp i EnergiCenter Voldparken Hallen søndag den 30. april kl. 15. Hvis det bliver nødvendigt spilles den tredje og afgørende kamp i Odder søndag den 7. maj kl. 19.30 i Odder.

Odder blev nr. 10 i 1. division, Stadion blev nr. 2 i puljespillet om at møde 1. divisions nr. 11. Den ret tilfaldt HK Give Fremad, der slog Stadion med 30-26. Heldigvis erobrede Stadion 2. pladsen ved at besejre Hjallerup IF med 31-23.

Det var en glad Stadion-træner Thomas Schou, der kunne konstatere: Vi ramte det høje niveau, vi havde før jul og denne gang i stort set i en hel kamp. Sikken en befrielse, igen at få sluppet løs og levere godt spil i begge ender af banen. Det var i den grad en fornøjelse, at spille en kamp, hvor vi ramte på de parametre, som vi kan ramme, når tingene hænger godt sammen. En enhed, der hang sammen, hvor tændingen var hvor den skulle være, parathed og commitment er andre flotte ord, som kan knyttes til denne fine sejr over et godt hold fra Hjallerup, som kom som nedrykker fra 1 division. Og med masser af fysik. Netop Hjallerups store fysik var et nøgleord, da vi have et billede af, at de måske ikke ville bryde sig om vores 3-2-1 forsvar, da de har brug for plads, at arbejde på. Den plads fik de ikke på dagen, da vores forsvar for det meste var på plads.

Kampens spiller, kunne i den grad gå til holdet, mener Thomas Schou. Men også enkelte spillere udmærkede sig. Han nævner Wager, Danny, Frederik, Møller, Schlichter, Mathias og en flot kæmpende kaptajn Kragh, men kampens spiller blev Michael Jensen, der spillede en ekstraordinær flot kamp.

Thomas Schou siger endvidere: Vores målsætning inden sæsonen var en top-2-placering i 2. division. Den er indfriet og lidt mere til, da vi også har spillet os frem til de altafgørende kampe om en plads i 1 division. Mod Odder, der ikke er et “klassisk bundhold” fra 1. division, da de har spillet sig til 25 point (har dog mistet 2 point på skrivebordet). Så det er et stærk hold med helt andre forudsætninger, end vi har. De er stort set alle på kontrakter, træner meget mere end vores 2 gange om ugen og et hold der burde ligge i top-6 i 1. division ud fra deres materiale. Odder har helt sikkert ikke leveret det, de selv havde håbet i denne sæson, så mon ikke de er klar til at få vasket “pletten” fra denne sæson?

Vi lægger os ikke ned, men siger ja tak til at danse, mod en modstander, som er klart stærkere end os, så lad os se om vores lille sammentømrede enhed, kan drille en smule på vejen.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter