Fredag 28. juli 2017
- Uden kritik fra Borgerrepræsentationen kan man opføre sig, som man har gjort her og dække sig ind under ”at sådan har vi gjort før, og alle mener det er ok”, fortæller Anja Brich, der her står i selskab med Marie Andersen, da beboerne i januar havde besøg af de to radikale. Mette Annelie Rasmussen fra BR og folketingspolitiker Ida Auken. Foto: Kaj Bonne
Alting har måske en ende
Der er nu gået mere end et år, siden man begyndte på renoveringen i Tingbjerg. Hvad der skulle vare 6 uger i hver lejlighed, blev til 18 uger, så til 24 uger – og siden gik det uge efter uge, uden en eneste beboer har vidst, hvornår det ville ende
Skrevet af Dorthe Brandborg - 18. april 2017, 09:23:53

Beboerne har levet og kæmpet med asbestsanering, skimmelsanering, kaos, skidt, uhygiejniske forhold, forværring af helbred og sygdom, og det har været svært at blive hørt i et spil om indflydelse, penge og politik.

Nu skulle man på dette tidspunkt tro, at de sidder i fine, nyrenoverede boliger og kan glæde os over, at renoveringen er slut. Men sådan er det ikke.

-Man er slet, slet ikke færdige i renoveringens første fase – til gengæld kan vi kigge over på en blok, som man begyndte at renovere 6 måneder efter, man begyndte på fase 1, og se hvordan den står fin og færdig, fortæller beboer og talskvinde Anja Brinch, der ofte stiller sig selv spørgsmålet om: ”Hvordan det kan lade sig gøre?”.

-Det er et spørgsmål mange beboere har spurgt sig selv, nu hvor man river ny-opsatte køkkener ned i de første fire blokke og renoveringen herovre synes at være uden ende.

Alt det, beboerne har kæmpet for. Alle klager og ting, de har krævet ændret – dem har man ændret. Bare ikke i de første fire blokke. Alle bliver genhusede, tidsplaner er ændrede, arbejdsgange, planer for arbejdet, løsninger i boligerne – alt sammen er tilrettelagt og ændret pænt næsten i det omfang, beboerne ønskede det. I vores 4 blokke er det gået ganske anderledes. Her, hvor skimmelsaneringen var så mangelfuld og hvor folk blev syge af skimmelsaneringen har man været nødt til at gøre arbejdet om. Vi havde advaret om opfugtning af bygningerne, fugtige byggematerialer og mangelfuld sanering. Ingen ville lytte på os og det har nu resulteret i at mange boliger blev angrebet af ny skimmel eller den gamle skimmel genopstod. Altså måtte man tilbage og sanere igen, fortæller Anja Brich.

Fejl og mangler
Heller ikke de nye køkkener er gået fri og man har revet en hel del nye køkkener ned igen – senest i sidste uge. De beboere, der er gået fri af en ny omgang køkkennedrivning ryster på hovedet og er bekymrede.

-Alle ved, at sandsynligheden for, at også deres køkkener har skimmel er meget, meget stor, men ingen siger noget – for ingen orker mere. Beboerne er fysisk og psykisk udmattede, og om så der gror svamp flere lag, så må det være sådan. Beboerne kan ikke mere, siger Anja Brinch med et suk.

Beboerne har fået udleveret ”fejl- og mangler liste” for anden gang. Den første udledte et stort postyr, da man langt fra var færdig. Nu har beboerne så udfyldt skema nr. to og der er mange steder, hvor arbejdet er så mangelfuldt og elendigt udført, at det under normale omstændigheder ville blive lavet helt om.

Sådan er det ikke her. Lejlighederne er fyldt med dårlige løsninger, dårligt og grimt håndværk, forringet funktionalitet og indskrænket areal.

-Man har ikke tænkt sig at rette op på det, og nu går vi så og venter på at blokkene bliver færdige og fri af renoveringen. Efter 5 måneder, hvor arbejdet i gavlboligerne har stået stille, ser det endelig ud til, at arbejdet er gået i gang.

Vi fik at vide, at en beboer havde afleveret et tomt skema og beboeren var en glad beboer. Til det kan jeg indskyde, at der er stor forskel på at være glad for arbejdets udførelse – og at aflevere et tomt skema, fordi man ikke vil have flere håndværkere, og så være glad ved tanken om dét. Mange beboere har valgt selv at udføre f.eks. tømrer- og malerarbejde, blot for at redde, hvad der reddes kan.

Alting har en ende – især for de beboere i de næste faser. For os i den første fase, ser tingene ud til at være en meget længere saga. En saga, der vil trække lange spor, da der for det første til stadighed vil dukke ny skimmel op – for det andet, fordi det for beboerne har været så voldsom en oplevelse, at det vil have konsekvenser langt ud i fremtiden, forsikrer Anja Brich.

Ingen beskyttelse af loven
Tingbjergs beboere har kæmpet – og de kæmper stadig. Mange love og regler er blevet brudt og man har arbejdet ud fra, at boligerne var tomme. At man i Borgerrepræsentationen har besluttet ikke at stille kritik at fsb, ændrer ikke noget – beboerne kæmper videre. Renoveringen har haft så voldsomme menneskelige konsekvenser, at den ikke sådan uden videre vil gå i glemmebogen.

Anja Brinch vil gerne have at folk, der læser dette skal vide, at de ikke er beskyttede af loven. Uden kritik fra Borgerrepræsentationen er der intet til hinder for, at det kan ske igen. Man kan asbestsanere hen over hovedet på folk, man kan renovere i beboede lejligheder i en grad, der indskrænker dit ophold til et punkt, hvor du bor helt umenneskeligt og under stærkt uhygiejniske forhold, man kan gøre dig og din familie syge, man kan lyve og vildlede beboerne, uden at det har nogen konsekvenser.

-Uden kritik fra Borgerrepræsentationen kan man opføre sig, som man har gjort her og dække sig ind under ”at sådan har vi gjort før, og alle mener det er ok”.
Kritikken burde være sket – bagudrettet – så der fremadrettet ikke sker det samme igen. Og det gælder jo ikke kun i fsb. Det gælder i alle almene boligselskaber. For dette er ikke første gang, det sker. Det er blot en af de meget få gange en beboergruppe har formået at stå sammen og kæmpe.

Bered jer derude – jer der bor til leje, og som snart skal gennem en renovering. Der er mange renoveringer på tegnebordet, der er mange renoveringer, der skal stemmes om – og der er dermed endnu flere beboere, der ikke aner, hvad de kan blive udsat for og som ikke aner, at lov og kommune ikke beskytter dem, fastlår Anja Brich.

Beboerne klagede over  skimmelsvamp i de nye  køkkener. Nu er man  mange steder begyndt at  rive køkkenerne ned igen, for at udbedre.  Foto: Anja Brich

Beboerne klagede over
skimmelsvamp i de nye
køkkener. Nu er man
mange steder begyndt at
rive køkkenerne ned igen, for at udbedre.
Foto: Anja Brich

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter