Mandag 25. september 2017
Anmeldelse af et irsk fup-firma
At skulle anmelde et bedrageri er et dilemma
Skrevet af Læserbrev - 18. april 2017, 08:00:21

Af IK og NA, Brønshøj.
Navn og adresse er redaktionen bekendt

At skulle anmelde et bedrageri er et dilemma, for derved udstiller man også sin egen himmelråbende naivitet.
Men der er også hensynet til muligvis at kunne forhindre, at andre falder i den samme fælde:

I dag til formiddag, lørdag den 8. april cirka kl. 11, ringede en engelsktalende herre på vores hoveddør og gjorde opmærksom på, vores skorstene var i en elendig forfatning og trængte til reparation, samtidig med at han oplyste, at de havde repareret skorstene i nabolaget og havde fået nogle materialer til overs. Alt virkede overordentlig professionelt: De spurgte, hvordan de kunne få adgang til vand og mødte op fire mand med stiger. En klatrede op og tog billeder med sin smartphone, så han kunne vise, hvor løse stenene var, og beskrev en mere omfattende reparation til en specielt favorabel pris (netop det maksimale, to hævekort kan skaffe uden for bankernes åbningstid!)

Som skuespilpræstation fortjener de topkarakter – men desværre fik de pengene, inden vi skulle hjemmefra til fejring af en 90-års fødselsdag, og da vi kom tilbage, var ”håndværkerne” væk, og intet arbejde var udført. Hvor var vi dog naive. De kørte i en hvid kassevogn med irsk nummerplade og en grå personbil.
Vi fik et ”visitkort” med firmanavnet på (hvorfor dog ikke forinden?!) og har fundet dem hængt ud på internettet.
Hold jer fra dem!

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter