Onsdag 28. juni 2017
Løbecoach Julie Carl giver dig gode træningsråd de kommende uger, så du kan deltage i Moseløbet med en større motivation. Foto: Christian Ove Carlsson.
Bliv klar til Moseløbet 28. maj
MOSELØBET Med kun knap 6 uger til at startskuddet lyder til det traditionsrige ’Moseløbet’ her i Brønshøj, er det ikke for tidligt at komme i gang med at træne. I de næste 6 uger kan du følge løbecoach Julie Carls træningsprogrammer eller møde op til fællestræning i mosen - helt gratis.
Skrevet af Julie Carl - 18. april 2017, 09:08:41

Jeg vil som løbecoach ikke lægge skjul på, at det er ved at være lige oppe over med træningen til Moseløbet, hvis du ikke allerede er godt i gang. Men hvis du ikke går efter løbsrekorden, så er der alligevel meget at hente, ved at strukturere din træning i de sidste 5½ uge før løbet. Det vigtigste er, at du får en god oplevelse både i træningen og til selve løbet, og at du den næste tid, får så god en kropsfornemmelse, at du ved hvordan din krop reagerer på at løbe eller lunte 5 kilometer i træk. Særligt på strækningen op ad Brønshøj Kirkevej de sidste 800 meter, skal der graves dybt, uanset hvilken form du er i!
Jeg har sammensat et træningsprogram, der er målrettet både nybegyndere og mere øvede, og som hver uge tager dig igennem de steps der udvikler dig, men uden at presse dig så hårdt, at du bliver skadet. Det er nemlig lidt af en balancegang – selv for en rutineret løber. Fælles for begge programmer er, at du bør træne 3 gange om ugen. Hverken mere eller mindre. Det er nemlig godt at have en hviledag mellem hver træning, så du bliver ordentligt restitueret. Træner du for meget, risikerer du bare at overtræne eller at miste motivationen. At gå en tur på dine træningsfri dage, vil dog altid være en god idé, da det giver dig en mere aktiv restitution, end sofarytteren opnår!

Ugens løbetips
1) Husk at løb skal være sjovt, og også gerne må føles hårdt til tider. Dine anstrengelser gør dig sundere, øger din livskvalitet, og tillader dig at spise en ekstra kage i ny og næ. Og en glad løber, er bedre end en sur sofarytter 

2) Gå ikke ned på udstyr! Og her tænker jeg primært på dine løbesko, som er det helt centrale og det eneste reelt vigtige, da forkerte sko kan øge din risiko for skader markant. Hos Kaiser Sport og Ortopædi her i Brønshøj, er det gratis at få lavet en løbetest ifm. skokøb, så du kan stadig nå at booke en tid, hvis du vil være sikker på at komme godt fra start.


Gratis fællestræning
Mød op til gratis fællestræning og tag gerne din ægtefælle, dine børn, din nabo, Brugsuddeleren eller en helt anden under armen og mød op hver mandag aften kl. 17.00 ved Edderkoppelegepladsen på Pilesvinget. Her har jeg tilrettelagt en lille times træning, som passer til dit træningsprogram, og som giver dig ideer til alternative måder at træne på.

Det bliver hyggeligt og sjovt – og bare en lille smule sveddryppende. Træningen er på eget ansvar, og sørg for at komme velhydreret, da solen altid skinner om mandagen. Skal du tisse på turen, så er der buske nok til os alle sammen. Eller et flot, men ildelugtende toilethus lige ved legepladsen!

Tilmelding er ikke nødvendig
og alle niveauer er velkommen.

Vi træner:
24. april – 1. maj – 8. maj – 15. maj – 22. maj

FAKTA om Julie Carl
Julie Carl er certificeret løbecoach, og foruden at træne andre i løb og vejrtrækningsteknikker, stiller hun selv op i ca. 20 motionsløb om året og løber for Team Kaiser Sport. Hun har vundet Moseløbet (5 km) 3 år i træk blandt kvinderne, med bedste tid på 19,11.

Hendes rekorder er:
5 km på 19,05
10 km. På 40, 54
Halvmaraton på 1.30,45

Desuden blogger hun aktivt på www.juliecarl.dk og på Facebook og Instagram under navnet juliecarl.dk.
Hun skriver også artikler til forskellige sundhedsmagasiner og er ikke bleg for at tage tabuer op eller at skrive om sine egne oplevelser. Hendes mest læste blogindlæg hedder ’When shit happens’ og handler om nogle yderst pinlige oplevelser ved Utterslev Mose.
Ved siden af jobbet som løbecoach, arbejder Julie som digital redaktør. Privat har hun en kæreste og to børn på 8 og 11 år, som naturligvis også løber Moseløbet i år – Næsten helt frivilligt!


Facts om Moseløbet

Søndag den 28. maj kl. 12 går starten til det hyggeligste motionsløb for hele familien.

Prisen for at deltage
Voksne: 100 kr. plus tilmeldingsgebyr
Børn og unge (6-17 år): 60 kr. plus tilmeldingsgebyr
Du kan vælge at løbe 5 eller 10,4 km. Begge dele sker med start fra det lille torv ved Brønshøj Kirke og ned om mosen. Der er masser af frivillige hjælpere på ruten og væskedepoter til dem der trænger.
Se mere på www.moseloebet.dk

Træningsprogram
Begynder
Uge Løbeprogram Tid i alt
1 – Gå 2 min. hurtigt + lunt 3 min. (x 5) 25 min.
– Gå 1 min. hurtigt + lunt 4 min. (x 4) 20 min
– Gå 1 min. moderat tempo + løb1 min lidt hurtigt (x 4) 20 min

Let øvet
Uge Løbeprogram Tid i alt
1 – Løb 2 min langsomt + løb 3 min. hurtigt (x5) 25 min.
– Løb 1 min. langsomt + løb 4 min. hurtigt (x 5) 25 min.
– Løb 5 min. langsomt + 15 min. i moderat tempo 20 min.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter