Torsdag 19. oktober 2017
Enkelte tryghedsløft på vej
Fem mindre projekter forventes udført i Brønshøj-Husum
Skrevet af Erik Fisker - 4. april 2017, 08:47:16

Politikerne på Københavns Rådhus behandler i øjeblikket forslag om udførelse af i alt 50 mindre tryghedsløft i København. Tryghedsløftene har et gennemsnitligt beløb på 50.000 kr., og kommunen har i alt modtaget 120 forslag fra Københavns Politi, Lokaludvalgene og københavnerne. De enkelte projekter forventes udført i løbet af indeværende år.

De forslag der foreslås gennemført i Brønshøj-Husum er følgende:
• Der udføres beskæring i området omkring Bellahøj Nord, Bellahøjparken og varmecentralen. Ønske om yderligere belysning videreformidles til HOFOR, der er grundejer på dele af området.
• Der opsættes en spotmast på Brønshøj Torv i området omkring springvandet.
• Der opsættes yderligere belysning i Toften, som er en lille offentlig vej/sti, der forbinder Storegårdsvej med Frederikssundsvej.
• Etablering af belysning hvor Bystævnet møder Kobbelvænget.
• Etablering af belysning på Gadelandet ved den vestlige og østlige indgang til bebyggelsen Husumgård.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter