Onsdag 23. august 2017
Foto: Presse
Fællesspisninger skal skabe nye fællesskaber
København spiser sammen den 25. april i DGI-Byen
Skrevet af Dorthe Brandborg - 18. april 2017, 08:51:22

Det fælles måltid skaber nye fællesskaber. Derfor inviterer Folkebevægelsen mod Ensomhed tirsdag den 25. april til fællesspisning i DGI-byen. Målet er at få 350 gæster til at mødes omkring et måltid og danne nye relationer – og alle opfordres til at invitere en ven, bekendt eller nabo med.

Som en del af det landsdækkende initiativ Danmark Spiser Sammen inviterer Folkebevægelsen mod Ensomhed til stor fællesspisning i DGI-byen.
Arrangementet har plads til 350 spisende gæster, som alle opfordres til at tage fx en nabo, kollega, studiekammerat eller et familiemedlem med under armen. Det er nemlig nemmere at komme ud ad døren og træde ind i et nyt fællesskab, når man følges ad.

-Ensomhed har ingen alder, og for mange kan det være svært at gå alene til en fællesspisning og møde nye mennesker. Derfor sætter vi i år fokus på følgeskab. Det betyder, at vi opfordrer alle til at invitere en ven, bekendt eller nabo med til en af de mange fællesspisninger – eller hjem til ens eget spisebord – og ind i fællesskabet, så vi sammen kan komme ensomheden til livs, siger Marie Asserhøj, projektleder hos Folkebevægelsen mod Ensomhed.

-Sidste år havde vi stor succes med Danmark Spiser Sammen og oplevede, hvordan et fælles måltid kunne bringe københavnerne tættere sammen og skabe nye venskaber og fællesskaber på tværs af generationer og kulturer. Der er et helt særligt fokus på ensomhed i uge 17, men det er vigtigt for mig, at vi året rundt arbejder for, at ingen skal føle sig ensom, siger Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune. Arrangementet finder sted hos DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V. Billetter kan købes på Billetto.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter