Onsdag 23. august 2017
Far og mor skal på arbejde – også i Tingbjerg
83 millioner kroner. Så meget koster 187 familier i Tingbjerg kommunen hvert år
Skrevet af Cecilia Lonning-Skovgaard og Karina Rohrberg Jessen - 10. april 2017, 08:36:13

Af Cecilia Lonning-Skovgaard og Karina Rohrberg Jessen, medlemmer af Venstre i Københavns Borgerrepræsentation

83 millioner kroner. Så meget koster 187 familier i Tingbjerg kommunen hvert år. Familierne modtager i gennemsnit 9 sociale ydelser og 450.000 kroner om året. Et nyt pilotprojekt skal nu se på, om man kan forenkle de mange sagsgange og ydelser. Et andet formål er selvfølgelig at se på, om man kan frigøre tid og energi til at få de voksne i job – ved at sikre familierne én samlet plan og én samlet indgang til kommunen.

Her er meldingerne foreløbig noget blandede – og vi kan have vores tvivl om, hvorvidt de ansvarlige projektmedarbejdere rent faktisk synes, at der ligger en værdi i at få deres klienter i arbejde. Fra Venstres side er der ingen tøven. Al forskning viser, at far og mor er langt bedre rollemodeller for deres børn, når de står op og morgenen og tager på arbejde. Så lad os nu alle trække i denne retning til glæde for både børn og voksne i Tingbjerg.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter