Mandag 29. maj 2017
Børsen
Børsen blev opført i nederlandsk renæssance for omkring 400 år siden. Et eksempel på arkitektur, der holder. Modsat mange nyere bygninger i København. Foto: colourbox
Fokus på mennesker og bynatur i ny arkitekturpolitik
Københavns Kommunes nye arkitekturpolitik skal sætte mennesket i centrum og stiller større krav til det grønne
Skrevet af Erik Fisker - 25. april 2017, 08:47:23

Frem mod 2027 får København 100.000 nye indbyggere. Derfor skyder byen i vejret med højhuse og vokser med helt nye bydele. Samtidig skal byen klædes på til at håndtere klimaforandringer, og byggeriet skal være mere bæredygtigt. For at håndtere de mange udfordringer får København nu en ny arkitekturpolitik, som Teknik- og Miljøudvalget godkendte i starten af april.

– København er allerede i dag internationalt anerkendt for at sætte mennesket i centrum i vores udvikling af byen. Det ser man med vores store fokus på at forbedre forholdene for cyklister og fodgængere, og på de mange bilrum vi de senere år har vekslet til byrum. Med den nye arkitekturpolitik håber jeg, at vi får tænkt hensynet til mennesker ind fra starten, når vi bygger nyt og renoverer, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

Tre pejlemærker
Den nye arkitekturpolitik fastholder og forstærker den tidligere politiks fokus på at styrke byens identitet og særpræg. Den nye politik har mere fokus på klimatilpasning og bynatur, sætter mennesket mere i centrum og bl.a. øger fokus på ressourcer.

Arkitekturpolitikken sætter en retning for den af politikerne ønskede udvikling af København. Politikken vil derfor indgå i kommunens arbejde med fx lokalplaner og byggesager, kommunens egne byggerier, byrum og klimatilpasning. Med formulering af ni principper og en række handlingsvejledninger er arkitekturpolitikken mere konkret end de politikker, den afløser. Den nye arkitekturpolitik ”Arkitektur for mennesker” er centreret om tre temaer, der svarer til de tre pejlemærker i visionen ”Fællesskab København”, der tidligere er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget. Fællesskab København slår fast, at København fremover skal være en by med kant, en levende by og en ansvarlig by.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter