Forheksende godt børneteater
I denne uge kan man opleve en sprudlende og idérig teaterversion af Roald Dahls populære fortælling Heksene

Det er Kulturhuset Pilegårdens Teaterskole, der står bag stykket, som bliver opført på Folketeatrets lille turnéscene i Grøndal MultiCenter hele ugen.

De lokale teaterelever fra Pilegårdens Teaterskole har arbejdet på stykket ”Heksene” gennem hele deres undervisningssæson og bidrager selv med sang, dans og kostumer. Stykket bliver sat op helt fra bunden, så når de lokale børn står på en rigtig scene med et rigtigt publikum, så er det kulminationen på mange måneders arbejde. Bag instrumenterne i bandet Hollow Voices finder man musikelever fra Rytmisk Center på Vesterbro.

Stykket er mest for 6-10-årige. Flere af bydelens skoler og institutioner kigger forbi i løbet af ugen, men også bedsteforældre og familier kigger typisk forbi. Der er stadig ledige billetter til flere af forestillingerne. Billetter købes på Kulturhuset Pilegårdens hjemmeside www.pilegaarden.kk.dk. Stykket er støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Forestillinger
Man. 24. kl. 19.00: Premiere (lukket forestilling for familier til optrædende)
Tirs. 25. apr. kl. 10.00
Tirs. 25. apr. kl. 14.30
Ons. 26. apr. kl. 10.00
Ons. 26. apr. kl. 19.00
Tors. 27. apr. kl. 10.00
Tors. 27. apr. kl. 14.30
Fre. 28. apr. kl. 10.00

Illustration: Dorte Persson

Illustration: Dorte Persson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top