Tirsdag 27. juni 2017
Kritik af fsb renovering for skimmelsvamp og asbest i Tingbjerg
Til min store overraskelse tonede Morten Kabel op på min tv-skærm i tv2lorry forleden
Skrevet af Louise Coulthard - 18. april 2017, 09:18:24

Af Louise Coulthard kandidat til BR 2017 for Socialdemokraterne

Til min store overraskelse tonede Morten Kabel op på min tv-skærm i tv2lorry forleden, hvor han og resten af teknik og miljøudvalget afviser at komme med kritik af fsb’s renovering. Hans argument er følgende: ”juridisk er der ikke mere at komme efter, da fsb har levet op til deres forpligtelser”.
Beboerne i Tingbjerg er i sundhedsfare og har udviklet forskellige følgesygdomme af at opholde sig i deres boliger. Det er efter min mening nok til at rejse en hård kritik af fsb. Beboerne fik først tilbudt genhusning da pressen dækkede sagen og det er fuldstændigt uhørt, at en sag først skal bringes i pressen før der kommer en reaktion. Så giv dog beboerne den anerkendelse som de gerne vil have. fsb har ikke gjort deres arbejde ordentligt, da de startede renoveringsprojektet og har lavet en byggesagsbeskrivelse, som er urealistisk. For det første blev renoveringen udsat i flere måneder, selvom planen var, at den kun skulle varer i kort tid. Dernæst blev beboerne ikke tilbudt genhusning, selvom mange af beboerne bad om det.
Nu virker det som om, at der er en masse politiker og embedsmænd, der skal vaske deres hænder – og det er på bekostning af beboernes helbred. Vi skal gøre noget ved det her problem – københavnerne har ret til sunde boliger og vi skal sikre, at de for fremtiden ikke kommer i sundhedsfarer ved lignende renoveringsprojekter.

Print artikel Print artikel
En kommentar til “Kritik af fsb renovering for skimmelsvamp og asbest i Tingbjerg
  1. Lone Munk skrev:

    Jeg talte med Morten Kabel, ved “første spadestik til lille Langebro, hvori han erklærede sig enig i, at FSB er overordnet ansvarlig for renoveringer, uanset underordnede selskaber.
    MK var også enig i, at der var andre hensyn end jura og økonomi, nemlig mennesker af kød og blod.
    Politik, politik og atter politik.

    Lone Munk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter