Onsdag 23. august 2017
Træner Thomas Schou og spillerne ser Odder-kampen på video, træner torsdag og lørdag og er klar til at byde ”jyderne velkommen” som han siger. Foto: Christian Ove Carlsson
Ny chance til Stadion
Tabte den første oprykningskamp i Jylland, men får en ny chance på søndag
Skrevet af Jan Løfberg - 24. april 2017, 13:27:41

Odder Håndbold var storfavorit før kampen mod IF Stadion om retten til at spille i 1. division i herrehåndbold. Det havde Stadions træner Thomas Schou meldt ud før kampen. Blandt andet af den simple årsag, at Odder ikke er noget traditionelt bundhold, men derimod et midterhold, som i kraft af et skrivebordsnederlag skulle spille kvalifikationskampe mod nr. 2 i oprykningspuljen fra 2. division.

Rent fysisk har 1. divisionsspillerne meget mere at byde på. Det ved man, men Stadion kæmpede heroisk i søndags i den velbesøgte Odder Spektrum. Nederlag kunne man ikke undgå, og det endte da også med en sejr på 30-23 til jyderne.

– Vi kom foran 2-0, men taber udvisningerne i 1. halvleg med 6-1 – så vi var hårdt på fysikken. De går til pause foran 16-10, men i starten af 2. halvleg driller vi dem og kommer på 20-23, inden vi misbruger en friløber, hvorefter vi falder lidt sammen, fortæller IF Stadions formand Allan Juhl Jensen.

På søndag kl. 15 kan piben imidlertid få en helt anden lyd, når Stadion har hjemmebane i Energicenter Voldparken Hallen i den anden kamp mod Odder. Vær med til at bakke dit lokale håndboldklub op, for en fortættet atmosfære i Husum kan være med til at give IF Stadion en tredje kamp.
I så fald skal kampen spilles i Odder.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter