Lørdag 22. juli 2017
Overborgmesteren har ikke styr på sin butik
Der er store forsinkelser på byggeprojekterne i Københavns Kommune.
Skrevet af Heidi Wang - 25. april 2017, 08:20:14

Af Heidi Wang, gruppeformand for Liberal Alliance i Borgerrepræsentationen

Der er store forsinkelser på byggeprojekterne i Københavns Kommune. I overborgmester Frank Jensens egen forvaltning lyder forsinkelsen på 45% i forhold til den oprindelig tidsplan. Hele tiden justeres tidsfristerne, og undskyldningerne er mange. Over seks måneder lyder nogle af forsinkelserne på, og skylden skydes på ”eksterne faktorer” og ”koordinering med andre projekter”.

Det er uansvarligt at komme med så udækkende gummiord, når man skal forklare københavnerne, hvorfor de konstant må leve med konsekvenserne af de forlængede tidsfrister og ikke mindst generende byggerod rundt omring i byen. Overborgmesteren må forklare sig; han kan ikke bare stikke hovedet i busken. Man kunne få tanken, at han ikke har styr på planlægningen og projektstyringen i kommunen.

Det er superærgerligt for borgerne, og han skylder dem en forklaring – og en sådan har jeg netop bedt ham om. Det svar foreligger skriftligt om en uge, og jeg ser meget frem til at høre, hvorfor byggerier kuldsejler og udskydes i det uendelige.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter