Lørdag 23. september 2017
Så flovt! Flertallet kender ikke sit ansvar
Kun de radikale og DF vil nemlig stemme for en kraftig afstandtagen af FSB’s livsfarlige og uansvarlige arbejde
Skrevet af Finn Rudaizky - 25. april 2017, 08:29:01

Finn Rudaizky medlem af Borgerrepræsentationen. Dansk Folkeparti

Når Borgerrepræsentationen på torsdag behandler de radikale og DF’s forslag om, at den socialdemokratiske Overborgmester skal udtale en kraftig kritik af de sundhedsfarlige renoveringer i Tingbjerg, så bliver det en stor skuffelse for bl.a. de sygdomsramte beboere i Tingbjerg. Kun de radikale og DF vil nemlig stemme for en kraftig afstandtagen af FSB’s livsfarlige og uansvarlige arbejde. Alle andre partier vil udtale, at de forstår beboerne (kommunalvalget nærmer sig), men de tør ikke udtale reel kritik og dermed bakke beboerne op.

Et flertal af politikere har intet lært af de skandaløse forhold som beboerne er blevet budt. Og det samme flertal svigter markant deres loyalitet overfor borgere, som er blevet ladt i stikken og behandlet meget dårligt af såvel boligselskab som kommunen, der i den grad har svigtet sin lovbefalede opgave om tilsynspligt. Hvor er det flovt, at S, V, K, SF og EL ikke kender deres ansvar.

Print artikel Print artikel
En kommentar til “Så flovt! Flertallet kender ikke sit ansvar
  1. Lone Munk skrev:

    Systemet og politikerne før borgere og beboere.
    Vi trænger i den grad til nyt system. En kraftig reformation af vort styre, inden det ender galt.

    Lone Munk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter