Ujævn asfalt foran Brønshøj Apotek
Birthe Sjørman skrev i avisen inden påske, at asfalten på fortovet foran indgangen til Brønshøj Apotek på Højenhald 2 er bulet

Af Mirza Hadzibegovic, Enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen

Birthe Sjørman skrev i avisen inden påske, at asfalten på fortovet foran indgangen til Brønshøj Apotek på Højenhald 2 er bulet, og hun spørger samtidig, hvorfor Teknik- og Miljøforvaltningen ikke har gjort noget for at udbedre forholdene. Den bulede asfalt foran hjørneindgangen er en asfaltrampe, der skal lette adgangen for bl.a. kørestolsbrugere, som forvaltningen gav apoteket tilladelse til at opføre, samtidig med at apoteket fik tilladelse til at indrette deres lokaler til apotekerbutik. Det er således grundejers, dvs. apotekets, ansvar at sikre, at adgangsforholdene til butikken er i orden, men det er selvfølgelig forvaltningens opgave at føre tilsyn med byens fortove.

Forvaltningen har i marts 2017 modtaget den sidste dokumentation for, at arbejdet nu er gjort færdigt, og vi vil derfor hurtigst muligt gennemføre et afsluttende tilsyn, så vi kan vurdere om adgangsforholdende er i orden, og om asfaltrampen er lavet, så den lever op til tilladelsen, som forvaltningen har givet. Hvis vi under tilsynet vurderer, at rampen ikke lever op til kravene, vil vi give apoteket et påbud om lave at rampen om, så den ikke er til gene for områdets fodgængere.

1 kommentar om “Ujævn asfalt foran Brønshøj Apotek”

  1. Bent Halling siger:

    Brønshøj Apotek er i dialog med forvaltningen om hvordan en ny rampe må se ud og hvor langt den må gå ud.. Den rampe som eksistere i dag er kun midlertidig, da vi endnu ikke har fået lov til at bruge kommunens fortov til en egentlig rampe.

    Apoteket søgte byggetilladelse allerede tilbage i marts 2016 på opbygning af apoteket, hvor vi også søgte om hvordan rampen må se ud, men fik først svar i december 2016. Dvs. efter ca. 9 mdr. venten på en byggetilladelse.
    I marts 2017 meddelte vi at byggeriet nu var færdigt, og har søgt om hjælp til udformningen af rampen. Der er nu dialog med forvaltningen om en ny rampe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top