Tirsdag 27. juni 2017
Det var ikke paven, der indtog prædikestolen i Brønshøj Kirke, men et engageret ungt menneske. Foto: Christian Ove Carlsson
Utraditionel gudstjeneste i Brønshøj Kirke
Ungdomsgudstjeneste med salmedans, optrin, modeshow - og mobiltelefoner
Skrevet af Erik Fisker - 3. april 2017, 09:49:55

Torsdag i sidste uge var Brønshøj Kirke rammen for en utraditionel og spændende ungdomsgudstjeneste, der var tilrettelagt i samarbejde mellem sognepræst Peter Nejsum og spejderne fra FDF Kreds 25. Temaet var reformisten Martin Luther, og de mange unge deltagere kunne glæde sig over at være med til salmedans, overvære et optrin over temaet ”Paven og Lutherman” samt være med til et Luthersk modeshow.

Med inspiration fra Luthers teser om kristendom, blev alle bedt om at lave udsagn om folkekirken. Dette foregik elektronisk via mobiltelefon, og teserne kom op på en storskærm, så alle kunne se indholdet.

”Kærlighed er alles ret”, ”Jeg synes, det er vigtigt at alle bliver accepteret”, ”Jeg synes man skal have cookies og saftevand til nadver” og ”Gudstjenester skal være senere på dage” var nogle af de fremsatte teser.

Der var dog også plads til både Fadervor og salmesang samt nadver og en velsignelse.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter