Mandag 29. maj 2017
Betalingsparkering i Brønshøj-Husum?
Morten Kabell har efterhånden fuldstændigt mistet overblikket og muligvis sin dømmekraft
Skrevet af Lars John Christensen, - 2. maj 2017, 08:54:56

Af Lars John Christensen, næstformand i Glumsøparkens afdelingsbestyrelse

Morten Kabell har efterhånden fuldstændigt mistet overblikket og muligvis sin dømmekraft efter hans groteske forslag om at også vi på de små veje i det yderste København skal betale for at holde med vores eget køretøj!

Nu har Enhedslisten efterhånden fået hele byen delvist ødelagt, med deres åbenlyse fjendtlighed mod mennesker der gør sig den investering og gerne vil have en bil. Straks kommer borgmester Kabell løbende med sin lommeregner og skal partout flå enhver borger – men han skal besinde sig, skal han: 1: Det er valgår i år og vi er mange tusinde københavnere som husker hvad hans manglende engagement i renoverings-skandalen i Tingbjerg har betydet for mange borgere og hvordan hans arrogance overskyggede alt sund fornuft! Han er ikke sin post værdig. Husk på det til november, når X’et skal sættes!

2:Morten Kabell har kun een agenda; At flå billister til skindet med sit absurde pengegriske forslag om at lade alle betale for at have en bil parkeret, selv på mindre veje hvor der kun er lidt færdsel! Hans marxistiske/kommunistiske tankegang om at alle skal bidrage uanset indkomst og andre normale lovlige bevæggrunde for at have en bil til sin rådighed, samt at evt. handicappede som i forvejen er plaget af sygdom, nu skal punge ud med et ikke uvæsentlig beløb for at måtte holde på deres egen vej/uden for egen bolig. Der er jo dybt grotesk!

Kabell’s pengegriskhed kender åbenbart ingen grænser og det er forkasteligt, at en mand hvis magt er steget ham til hovedet kan sidde og føre sig frem som en anden bykonge, nu støttet af selveste overborgmester Frank Jensen!!?

Interessant, men meget skræmmende udvikling idet Brønshøj/Husum ikke er city men er små forstæder til selve København by og derfor så langt fra at regne for egentlige byzone, da vi her ikke, har det samme parkeringskaos som i bro-kvartererne og i selve city!

Jeg synes Brønshøjborgerne skal sige fra og med dette indlæg ønsker jeg at råbe ”vagt i gevær” – Thi, her kommer en magtfuldkommen borgmester og som en anden ridefoged ønsker han kun at hive flere penge op af borgernes lommer. Det kalder jeg for ren chikane og arrogance af værste skuffe!

Husk det til november når kommunalvalget skal afholdes.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter