Lørdag 22. juli 2017
Foto: Pressefoto
Canadisk folkmusic & fællesspisning
På trods af deres akustiske set-up medbringer The Fugitives energi nok til at lyse Brønshøj op
Skrevet af Dorthe Brandborg - 2. maj 2017, 09:04:20

The Fugitives bliver kaldt the missing link mellem Leonard Cohen og The Pogues, ligesom landsmændene fra Arcade Fire bliver nævnt, når musikken skal beskrives. Hør dem tirsdag d. 9. maj kl. 20 i Pilegården.

Det Vancouver-baserede indie-folk-kollektiv The Fugitives har turneret i tæt på et helt årti i Canada og Europa. De har udsolgte koncerter bag sig på alt lige fra litterære festivaler til teater- og jazzfestivaler, samtidig med at kvartetten spiller på et hav af canadiske folkfestivaller.

I front finder man sangskriverne Brendan McLeod og Adrian Glynn, hvis talenter rækker langt ud over det musikalske. McLeod har vundet priser for sit forfatterskab og er tidligere mester i poetry slam, mens Glynn er etableret skuespiller. På samme vis bevæger banjospilleren Steve Charles sig ubesværet i musical-miljøet, mens man finder den den spirende singer-songwriter Ali Romanow på violin.

Deres første album blev nomineret til en Canadian Folk Music Award med ordene: ”The Fugitives har skubbet grænserne for den nutidige rootsmusik” og deres nyeste udgivelse Everything Will Happen bliver betegnet ”eklektisk”, ”spændende” og ”gribende”. De har floreret i toppen af canadiske hitlister for folkmusik, og deres seneste album blev nomineret i kategorien ’Best Roots Album’ ved Western Canadian Music Awards og i kategorien ’Best Vocal Group’ ved Canadian Folk Music Awards. De har spillet på Glastonbury Music Festival og turneret med musiklegenden Buffy Sainte-Marie.

Fællesspisning inden koncerten
Menuen står på hot pot, som er en lækker sammenkogt ret, når Café Pilen serverer lækker varm mad inden koncerten. Måltidet er fortrinsvis økologisk og bliver serveret i tidsrummet kl. 18-19.30. Man er meget velkommen til at deltage i fællesspisningen uanset om man deltager i den efterfølgende koncert og børn er naturligvis også velkomne.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter