Onsdag 23. august 2017
Det ser drabeigt ud, men våbene er hjemmelavede og ikke (særlig) farlige. Foto: Kaj Bonne
Danmarks største forening for rollespil ligger i Brønshøj
Det gamle stuehus til Pilegården på Brønshøjvej huser Rollespilsfabrikken med næsten 1.000 medlemmer
Skrevet af Erik Fisker - 30. maj 2017, 09:59:48

Foto: Kaj Bonne

Foreningen Rollespilsfabrikken blev grundlagt i 2007 og lejede for fem år siden af Københavns Kommune den oprindelige Pilegård, der ligger ved siden af Kulturhuset Pilegården.

– Vi har oplevet en kæmpevækst i medlemstallet i vores forening og i interessen for rollespil generelt, og vi har nu omkring tusind medlemmer, hvoraf rigtig mange er børn og unge under 18 år, fortæller Jonas V. Zimsen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen.

Alle spiller rollespil
– Vores aktiviteter foregår mange forskellige steder. Det kan være i en skov eller på en strand, eller hvor der er plads og mulighed for at dyrke den fri leg og den kreative udvikling, som er en del af at spille rollespil, siger Jonas V. Zimsen.

– Man kan sige, at vi alle hver dag udfylder en slags rolle, når vi står op og tager vores lægekittel eller jakkesæt på og går på job. Med rollespil gør vi det samme – bare på en lidt mere organiseret måde. Det er en god måde at sætte sig ind i andres liv og følelser på, tilføjer han.

En væsentlig del af at spille rollespil er udklædningen og de ”våben”, der indgår i spillet. Det er effekter, som medlemmerne selv producerer på værkstederne i klubhuset på Brønshøjvej, ligesom der arbejdes med at skrive og arrangere rollespil.

Også for piger
– Det er ikke kun drenge og unge mænd, der deltager i rollespil. Omkring en fjerdedel af vores medlemmer er piger, og (jeg ville slette ’og’ her. Det er unødvendigt) mange er med i spil, der er inspireret af bøgerne om Harry Potter. Til gengæld taler rustninger og våben nok lidt mere til drengene, fortæller Jonas V. Zimsen.

Da avisen er på besøg en sen onsdag eftermiddag er der åbent hus for børn mellem 8 og 13 år. Imens gøres klar til at nogle af medlemmerne skal til et weekendrollespil i Vestsjælland for at spille ”Krigslive”, som er inspireret af et gammelt figurbrætspil.

Lokalt samarbejde
Det er ikke kun medlemmerne i foreningen, der har glæde af aktiviteterne. Rollespilsfabrikken samarbejder med socialforvaltningen omkring såkaldt udsatte unge samt med andre lokale aktører som fx Kulturhuset Pilegården, Petanqueklubben og ser frem til et udvidet samarbejde med spejderne fra Bellahøj 21st Barking.

Rollespilsfabrikken deltager også i den efterhånden traditionelle Halloween-aften på Brønshøj Torv og har været med til et debatarrangement, afholdt af Lokaludvalget, på dobbeltkaponieren på Vestvolden i Husum om at gøre volden endnu mere attraktiv for både mennesker og naturen.

Et nedslidt klubhus
Stuehuset til den gamle Pilegård, hvor Rollespilsfabrikken holder til, har fået sit navn efter at der ved huset lå en del vådområder, hvor der voksede pil, som blev anvendt til bl.a. fletning af kurve. Siden har stedet haft en omskiftelig tilværelse, senest som børnekulturhus, inden Rollespilsfabrikken rykkede ind. Huset bærer præg af mange års brug og Københavns Kommune har for nylig bevilget 121.000 kr. i tilskud til en nødvendig renovering af køkken og elinstallationer.

Jonas V. Zimsen (tv) hjælper på et af værkstederne en kammerat med at klargøre udstyret.

Jonas V. Zimsen (tv) hjælper på et af værkstederne en kammerat med at klargøre udstyret.

Der skal pudses og smøres, så rustningen kan bæres til et af spillene.

Der skal pudses og smøres, så rustningen kan bæres til et af spillene.

Kælderen under det gamle stuehus er fyldt med effekter, der bringer mindelser om en svunden tid.

Kælderen under det gamle stuehus er fyldt med effekter, der bringer mindelser om en svunden tid.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter