Onsdag 28. juni 2017
Det er for dårligt!
Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt.
Skrevet af Marie Andersen - 23. maj 2017, 09:21:00

Af Marie Andersen, 2700 Brønshøj

Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt.

Efter et år med dårligt håndværk/materialer, kommer der nye problemer i fsb´s renoverede lejligheder i Tingbjerg!
Ventilation som skulle hjælpe med og måske forhindre skimmelsvamp, og bedre indeklimaet, gør beboerne syge. Mange får hovedpine og bliver dårlig tilpas. Flere kan ikke bruge deres kontaktlinser, og andre får næseblod.

Derudover får astmapatienter det værre p.g.a. for lav luftfugtighed.
Med en luftfugtighed på under 20%, som er målt i lejlighederne, sprækker gulvene og knirker, slimhinderne bliver iriterede og overfølsomme, hvilket bevirker akutte astma anfald oftere end normalt.

Ved besøg af venner(efter et års renovering) i 5 timer, blev det nødvendigt for mig at tage en dobbelt portion medicin, efter jeg var kommet hjem. Andre som ikke normalt har problemer med helbredet, kan også mærke tørheden.

Det hele virker ikke gennemarbejdet inden renoveringen gik igang. For beboerne er det uoverskueligt og stressende.

Men det er måske planen for boligselskabet. Jeg synes det er for dårligt!

Print artikel Print artikel
En kommentar til “Det er for dårligt!
  1. Lone Munk skrev:

    Det virker som en uendelig farce, med ufrivillige medspillere.
    Er her ingen forklaring på, hvad der foregår?
    Skal vi forpurre vores foranstående renovering med varmegenvindingsanlæg på Amager?

    Lone Munk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter