Onsdag 28. juni 2017
Det sker i kirken uge 22
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet
Skrevet af Randi Salzwedell - 30. maj 2017, 07:25:02

Børnegudstjeneste med bål
Fredag den 2. juni, kl. 17 er der gudstjeneste for børn og barnlige sjæle i Brønshøj Kirkes præstegårdshave på Brønshøj Kirkevej 6. Da Præstegårdshaven allerede er ved at gøre klar til årets store sommerfest, benyttes chancen til at holde friluftsgudstjeneste i det store telt for de yngste sognebørn. Der startes med en gudstjeneste i børnehøjde og efter gudstjenesten laves snobrød og marshmallows over bålet. Der vil også være sandwichs og saftevand. Hele familien inviteres til at deltage i en hyggelig og anderledes gudstjeneste.

Bach, Brahms og Franck i Grundtvigs Kirke
Torsdag den 1. juni, kl. 19.30 spiller Else-Marie Kristoffersen fra Asminderød og Fredensborg Slotskirke Orgelmesterkoncert med musik af Bach, Brahms og Franck. Både Brahms og Franck vendte sig mod orglet og mod Bachs orgelmusik, herunder især orgelkoralen, kort inden deres død. Brahms skrev i den forbindelse 11 koralbearbejdelser over kendte koraler i tråd med Bachs måde at komponere koralbearbejdelser på. Franck forholder sig meget mere frit til begrebet koral og med sine sidste værker ”3 koraler” for orgel har han skabt noget af den fornemmeste franske symfoniske musik. Gratis adgang.

Spiritualitetsgruppen i Husum
Husum Kirke inviterer til møde i spiritualitetsgruppen onsdag den 31. maj, kl. 16. Alle er velkomne. Spiritualitetsgruppen er en times samvær en lille håndfuld andre mennesker omkring døbefonten i Husum Kirke.

Morgensang
Start torsdagen med sang. Torsdag den 1. juni, kl. 9 inviterer Husum Kirke til morgensang med sognepræst Iben Sørensen. Der er kaffe og brød indtil kl. 10. Alle er velkomne.

Pinsegudstjeneste for børnehavebørn
Husum Kirke inviterer til pinsegudstjeneste for børnehavebørn fredag den 2. juni, kl. 10. Alle er velkomne. Pinsen og folkekirkens fødselsdag fejres med sang, leg og saft. Sognepræst Iben Hornshøj og korleder Christina Schimmell Rindorf deltager.

Legestue i Husumvold
Der er legestue onsdag den 31. maj, kl. 10-12 i Husumvold Kirke.  Her mødes børn og voksne til hygge, sang og leg – og alle er velkomne til at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig. Gerd og Birthe står for legestuen og bager boller og sætter sange i gang for børn og voksne. Der er også saft, te og kaffe.

Sangeftermiddag
Fredag den 2. juni, kl. 14 afholdes sangeftermiddag med Husumvold Kirkes organist Eva Maria Jensen i forbindelse med Fredagsmødet. På Fredagsmøderne kan man møde mennesker med noget på hjertet, høre musik og synge med. Vi begynder med en kort andagt i kirkerummet, og undervejs i foredraget bliver der også tid til hyggesnak, kaffe og kage. Det er gratis at være med og kræver ikke tilmelding.

Kirkevandring i Brønshøj-Husum
I bydelen afholdes hvert år en fælleskirkelig kirkevandring med den katolske Sankt Antoni Kirke og de to folkekirker, Brønshøj Kirke og Bellahøj Kirke, som arrangører. Kirkevandringen sker på torsdag den 1. juni med start i Sankt Antoni Kirke på Frederikssundsvej 225, kl. 19. Herefter vandrer man til Brønshøj Kirke, der var katolsk indtil reformationen i 1536 og siden da evangelisk-luthersk. Derefter fortsættes til Bellahøj Kirke, der efter den nylige udbygning fremstår som et moderne kirkecenter. Som afslutning på kirkevandringen byder der på kaffebord i Bellahøj Kirke.

Gudstjenester uge 22
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 4/6, kl. 10.30:
Festhøjmesse
v/ Louise Miskow
Mandag 5/6, kl. 11:
Fælles gudstjeneste i Grundtvigs Kirke

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Fredag 2/6, kl. 17:
Børnegudstjeneste
v/ Peter Nejsum
Søndag 4/6, kl. 10:
Højmesse v/ Marija Iversen
Mandag 5/6, kl. 11:
Fælles gudstjeneste i Grundtvigs Kirke

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 4/6, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Iben Hornshøj Sørensen
Mandag 5/6, kl. 11:
Fælles gudstjeneste i Grundtvigs Kirke

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 4/6, kl. 10:
Højmesse v/ Stig Boel
Mandag 5/6, kl. 11:
Fælles gudstjeneste i Grundtvigs Kirke

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Mandag 5/6, kl. 11:
Fælles gudstjeneste i Grundtvigs Kirke

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 4/6, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Ib Ehlers Jørgensen og Katrine Blinkenberg
Mandag 5/6, kl. 10.30:
Fælles gudstjeneste
i Høje Gladsaxe

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 4/6, kl. 11:
Højmesse
Søndag 4/6, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 4/6, kl. 10:
Højmesse
v / Morten Samuelsen
Mandag 5/6, kl. 11:
Fællesgudstjeneste
på bålpladsen

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter