Mandag 29. maj 2017
Signe Kolmos 01 14-17
Signe Kolmos åbnede i 2016 sit eget mentoring-firma for at give det tilbage til andre, som hun har fået på sin vej - ro, overblik og beslutningskraft. Foto: Kaj Bonne
Kunsten at leve efter den inderste sandhed
Efter flere skelsættende oplevelser valgte Signe Kolmos fra Brønshøj at vende op og ned på sit liv
Skrevet af Dorthe Brandborg - 2. maj 2017, 09:04:40

”Der er ikke noget problem, der er så stort, eller småt for den sags skyld, at man ikke kan blive hjulpet. Det kan faktisk lade sig gøre, at gå ind i et rum med et andet menneske og blive mødt med kærlighed og nærvær og komme styrket ud til at leve et mere meningsfuldt liv. ”

Så enkelt beskriver den 43-årige erhvervsmentor Signe Kolmos sit hovedbudskab. Hun, der oprindeligt er uddannet ingeniør med en superkarriere i Novo Nordisk, ved om nogen, hvad hun taler om i relation til livet. Og der skal vi lige et godt stykke tilbage i tiden til 1996.

Kamp mod cancer
Dengang for 21 år siden gav lægerne hende kun ca. 14. dage at leve i. Efter at have skrantet gennem lang tid, med det man i første omgang troede var allergi, fik Signe konstateret en stor aggressiv cancer-svulst, som pressede så meget på den ene lunge, at hun næsten ikke kunne få vejret.

Der lå Signe så, som kun 22 årig, i en sygeseng på kræftafdelingen på Herlev Sygehus og tænkte over livet. Eller den korte tid der måske var tilbage.
-Det er en mildest talt livsomvæltende og chokerende besked at få, at du sandsynligvis kun har to uger tilbage at leve i. Ikke mindst når du er helt ung”, fortæller Signe.

De næste tre år blev en intens og barsk kamp mod sygdommen med masser af kemoterapi og hele tiden forskellige livsopfattelser. Signe gik fra at opfatte sig selv som værende døende. Til at være i kamp mod canceren. Til at have overlevet. Og til sidst – efter lægernes gentagne forsikringer om, at scanningsbillederne gang på gang ikke længere viste tegn på cancer overhovedet, til at være helbredt og rask.

Perspektivet i livs-kalejdoskopet skiftede med andre ord en del gange i en ganske ung alder. At blive præsenteret for så mange livsopfattelser i løbet af så relativt få år, ser hun i dag som en kæmpe gave. Sygdommen satte nemlig gang i en indgående selvudviklingsproces.

-Det var godt nok vildt. Men det lærte mig, at man kan ændre livsopfattelse. I dag er jeg der, hvor jeg tænker, når jeg går i seng om aftenen, at hvis jeg ikke er her i morgen, så er det sådan set ok. Jeg har været her. Jeg har elsket. Og jeg er blevet elsket. Jeg har været der for mine børn. Og jeg har været der for andre mennesker. Og hver dag, når jeg selv sidder med mennesker, der har søgt min hjælp, så giver jeg dem alt hvad jeg har, kærligt nærværende. Og det giver bare så megen mening.

Psykolog – selvfølgelig
Det var den alvorlige sygdomsperiode, der bragte Signe ud på den rejse, der har ført til, at hun i dag selv arbejder som erhvervsmentor med en spirituel tilgang. De søde sygeplejersker på Herlev Sygehus opfordrede den unge cancerramte kvinde til at gå i psykologbehandling. Men dengang var der ikke rigtig hjælp at hente hos Kræftens Bekæmpelse, som havde koncentreret deres psykologiske indsats omkring ældre mennesker, der skulle indstille sig på at tage afsked med livet lidt før tid. Der var simpelthen ikke på daværende tidspunkt nogen tilbud til en 22-årig døende.

Så Signe måtte selv ud og finde sig en psykolog, der kunne hjælpe hende. Og det at få et andet menneskes hjælp til at kigge indad og granske sine følelser, problemstillinger og udfordringer og lægge nye strategier for livet, har hun flittigt gjort brug af lige siden. Hun har været i længere terapiforløb hos både psykologer, psykoterapeuter, coaches, kropsterapeuter med flere. Og stadig den dag i dag tøver hun ikke med at søge hjælp, hvis livet pludselig byder på en problemstilling, hvor hun mangler værktøjer. Da hun eksempelvis efter sin skilsmisse fandt en ny kæreste – og de begge havde børn – gik Signe som det naturligste i verden til en psykolog med særlig forstand på, hvordan man får en sammenbragt familie til at fungere.

Men inden Signe kom dertil, hvor hun traf et valg om, at det skulle være hendes levevej, at hjælpe andre mennesker til at finde meningen med livet, var hun ude på lidt af en omvej.

Ingen følelse af glæde
Som ingeniør med en logisk, analytisk sans på størrelse med Rundetårn fik hun stor succes i Novo Nordisk. Karrieren buldrede derud ad og titlerne på visitkortet blev finere og større som årene gik.

I 2015 kunne hun som director for et helt nyt prestigefyldt laboratorium i Hillerød, som hun havde stået i spidsen for at skabe, se sig selv skåle i champagne for Novos nye superlaboratorium, der skulle levere ’råvarer’ til produktionen af insulin og blødermedicin til lande så langt væk som Kina, Brasilien og USA. Inden indvielsen havde hun arbejdet benhårdt i døgndrift i et halvt år og havde fuldstændig overhørt kroppens stresssignaler, som hovedpine, syns- og føleforstyrrelser og rygsmerter.

Den dag, d. 9. oktober 2015, hvor hun stod der med sine kolleger fra Novo Nordisk og skålede i champagne kom det pludselig til hende, at hun overhovedet ikke kunne mærke glæden over den store præstation hun havde været med til at skabe.

-Jeg havde op til indvielsen leveret en arbejdsindsats som svarer til at gennemføre ti Ironman. Så skal man sørme også kunne mærke, når man står på målstregen, at det her gav mening. Men jeg stod bare der, sådan helt pr. automatik og sagde knus og kram og tak for kampen og skålede med de andre – uden at være til stede. Der fik jeg et wake-up-call.

Ok Signe! Nu skal der altså ske noget helt andet. Få dage efter gik Signe til en kropsterapeut som begyndte at løsne op for kroppens spændinger. Og så vældede det op med sorg og tristhed. Stressen ramte Signe med et brag. Det blev til et halvt års sygemelding fra Novo. Pludselig væltede alt det følelsesmæssige stof frem, som hun havde lukket nede i årevis. Og Signes selvbillede krakelerede fuldstændig.

-Hvem var jeg, hvis ikke jeg var director på Novo? Hvem var jeg uden det fine visitkort? Er jeg overhovedet noget værd? Og har jeg ret til at være her?
Signe begyndte at gå hos en psykolog, som henviste hende til noget der hedder leading energy esscence practioner, en terapiform, hvor man tager udgangspunkt i kroppens energier, chakraer og kontakter sin inderlighed og sårbarhed og lytter til det ’sande sted’ i sig selv. Den nye terapeiform fik med ét alle de brikker, som Signe havde samlet gennem årene, til at falde på plads.

-Jeg havde det næsten som en narkoman, der bliver stoffri og må erkende, at han har stjålet fra tante Anna og har løjet og bedraget i årevis. At se mit eget menneskelige armod i øjnene. At jeg i årevis havde behandlet mig selv så dårligt, indrømmer Signe og smiler eftertænksomt.

Nyt liv – ny uddannelse
Det var en stor sorg for Signe, at hun i årevis havde adskilt sig fra en så vigtig side af sig selv. Siden har hun grædt mange tårer over, at hun havde afvist sig selv på den måde. Hun havde med egne ord levet fra hagen og op. Hun der som ingeniør var opdraget til at tænke analytisk og rationelt havde nærmest opfattet kroppens signaler som støj. I dag ved hun, at det er hovedet, der støjer og ikke kroppen.

Derfor besluttede Signe sig for at uddanne sig selv i den nye terapiform og begynde at arbejde som erhvervsmentor. I dag bruger hun sin krop og ikke sit hovede som tidligere, når hun skal tune ind på, hvordan folk, der kommer til hende for at få hjælp, går og har det.

-Når jeg sidder overfor et menneske, så kan vi have en snak, som fører os alle mulige steder hen, hvis jeg bliver i mit hoved. Men hvis jeg derimod bruger min krop til at mærke, hvad der er på spil, i det menneske, der sidder overfor mig, så fortæller min krop mig faktisk, hvad det er, det handler om. Den fører mig til den inderste kerne. Den inderste sandhed. Og det er jo en spirituel tilgang. Jeg bruger mig selv som et spejl for den anden. Når jeg tillader mig at mærke deres følelser i min krop, så bliver det tydeligere for dem selv, hvordan de har det. Og det er præcis det stressede mennesker, som lever fra hovedet, har brug for. Når jeg møder folk er det fuld accept. Der er ikke nogen dom til stede. Når du er sammen med mig, så er der ikke noget af det, der er i dit liv, der er forkert.

Mit liv giver meningNår Signe i dag kigger tilbage på sit forløb, fra hun blev ramt af livstruende cancer som ganske ung, over årene med karriereræs i Novo Nordisk til at gå ned med stress, tage en ny uddannelse og skifte erhverv, sammenligner hun det med at blive et nyt menneske på alle planer.

Hun sammenligner det med at stå på en græstue og have løftet benet for at springe til næste tue. Lige i det øjeblik, indtil du er landet sikkert på en ny plet, det er netop der, du er nemmest at puffe omkuld som menneske. Helt bogstaveligt fysisk og mentalt.

-Det var den fornemmelse jeg havde. Hvad nu hvis jeg vælter. Hvad nu hvis jeg ikke når over på den næste tue? Jeg måtte fokusere på at få et billede af, hvor den næste sikre plet i livet var. Nåhr ja – det er det nye liv, jeg sigter imod. Det nye sted jeg vil leve fra. Det er de elementer jeg gerne vil have mit liv til at bestå i. Og så finde modet til at tage skridtet ud i intetheden – og stole på – ok – jeg lander derovre til sidst”.

I dag lever Signe Kolmos af at hjælpe erhvervsledere, top-chefer og virksomhedsejere til at turde at springe til det liv, der føles sandt. Og hun føler sig både heldig og taknemmelig over sit nye virke.

-Hver eneste dag jeg lever nu, giver mening. Jeg ved hvordan det er at stå og opdage, at livet kan være slut i morgen. Jeg føler ikke længere, at jeg spilder min tid på jorden. Det at lave sessioner, hvor folk får fat i meningen med livet, det er så givende. Hvis der er noget, der er mit budskab, så er det kærligheden. At folk skal vide, at uanset hvilket problem, så er der nogen, der kan hjælpe dem. Du er ikke ladt alene. Der er hjælp at hente, så dit liv bliver meningsfyldt og som du gerne vil have det.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter