Lørdag 22. juli 2017
- Lokaludvalget har også afsat midler til at støtte gruppen af interesserede borgere med at danne en forening, der skal have som mål, at der etableres bofællesskaber for seniorer – både for seniorerne men også for at bidrage til byudviklingen, siger Hans S. Christensen. Foto: Kaj Bonne
Lokaludvalget indgår historisk aftale
En samarbejdsaftale med boligorganisationer skal fremme muligheden for lokale seniorbofællesskaber
Skrevet af Erik Fisker - 2. maj 2017, 10:02:35

Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkendte på sit sidste møde en historisk aftale, der ikke er set tidligere i København. Lokaludvalget har indgået en samarbejdsaftale med boligorganisationerne fsb og SAB, om at parterne vil arbejde sammen for at etablere seniorbofællesskaber i Tingbjerg-Husum. Seniorbofællesskaber er en boform målrettet borgere over 55 år og uden hjemmeboende børn, der ønsker et tæt naboskab baseret på et fælles værdigrundlag og fælles funktioner at mødes om. Fællesskabet skal både være for enlige og for par.

Både alment og privat
– I Lokaludvalget arbejder vi for, at der dannes stærke lokale fællesskaber og sidste år undersøgte vi, om der var interesse for at der i bydelen etableres bofællesskaber for seniorer. Omkring 40 borgere er nu med i en interessegruppe, hvor omkring halvdelen er interesseret i privat ejerform og den anden halvdel i alment byggeri, fortæller næstformand i Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Hans S. Christensen.

– Vi ser på seniorbofællesskaber som en attraktiv boligform, der kan være med til en positiv byudvikling af både Tingbjerg og Husum, og i første omgang vil vi arbejde på at etablere et alment seniorbofællesskab på Ruten i Tingbjerg, hvor der jo er store planer om fornyelse og nybyggeri. Senere kan vi se på mulighederne for at etablere private seniorbofællesskaber fx i forbindelse med planerne om byudvikling i Bystævneparken, tilføjer Hans S. Christensen.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter