Onsdag 23. august 2017
Foto: Presse
Navnebrødre & bluesbrødre
Hør både den amerikanske og irske Richard Farrell i Pilegården fredag d. 19. maj kl. 20
Skrevet af Dorthe Brandborg - 16. maj 2017, 08:09:41

De er født på hver deres kontinent og har hverken samme far eller mor. Alligevel deler de fornavn og efternavn og har samme passion for blues. Hør både den amerikanske og irske Richard Farrell i Pilegården fredag d. 19. maj kl. 20

Den ene er opvokset i Niagara Falls på grænsen mellem USA og Canada – den anden er født mere end 5000 km. derfra i Dublin. Der er 30 år mellem dem, men alligevel har de begge levet deres liv på bemærkelsesværdigt ens måder. De deler samme efternavn, har en forkærlighed for bluesmusik og begge to har turneret Europas landeveje i en ung alder. Nu krydses deres musikalske veje for første gang, når de indleder en fælles dansk og irsk miniturné.

Richard Ray Farrell (US)
I løbet karrieren har amerikanske Richard Ray Farrell turneret med bluesfolk som RL Burnside, Louisiana Red, Frank Frost, Big Jack Johnson, Lazy Lester og Big Boy Henry. Han dannede bandet Farrell & Black tilbage i 1995 med den legendariske trommeslager Jimmy Carl Black fra Mothers of Invention og har siden udgivet masser soloplader, herunder den aktuelle I Sing The Blues Eclectic. Han har sit helt eget tag om bluesmusikken, som kan være lige dele humoristisk og alvorligt.

Richard Farrell (IRL)
Irske Richard Farrell er både en intuitiv, tænksom og sjælfuld musiker. Han er født og opvokset med bluesmusik og klassisk musik, og selvom han først og fremmest er sanger og sangskriver, så høster han også anerkendelse som guitarist og pianist. Stemmen er blød og sprød og hans sange kan lede tankerne hen på Van Morrisson. Han er en trubadur af natur og han suger inspiration til sig fra overalt i verden, hvor han spiller på gader og stræder.

For tiden er han bosat i København, og har blandt andet tidligere spillet under Copenhagen Blues Festival og Copenhagen Jazz Festival.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter