Så nåede vi bunden!
Det gik som forudsagt i Borgerrepræsentationen i torsdags

Finn Rudaizky. Dansk Folkeparti og medlem af Borgerrepræsentationen

Det gik som forudsagt i Borgerrepræsentationen i torsdags. Kun de radikale og Dansk Folkeparti syntes, at der skulle udtales kritik af FSB’s skandalerenovering i Tingbjerg. Den socialdemokratiske borgmester Jesper Christensen, som bor i Tingbjerg, forlod også denne gang mødesalen, da radikale og DF tordnede mod den behandling som sygdomsramte beboere havde fået af såvel boligselskab som kommunen. SF’s sundhedsborgmester Ninna Thomsen var tavs om den sundhedsskadelige overlast, som mange beboere har været udsat for.

Overborgmester Frank Jensen (S) var tavs om hans og kommunens ansvar og han vil ikke kritisere FSB. Hellere beskytte sine politiske venner end beskytte syge borgere på grund af fejlagtig renovering. På samme niveau optrådte Enhedslistens borgmester Morten Kabell. Da jeg dokumenterede fakta om beboernes sygdom og kommunens svigt, svingede Morten Kabell sig op til at sige, at intet af det jeg havde sagt var sandt. Da jeg derefter bad borgmesteren om at præcisere, hvad der konkret var forkert, så optrådte Enhedslisteborgmesteren lige så arrogant, som han har gjort i hele forløbet. Han nægtede nemlig at svare på mit spørgsmål og dokumentere sin uhyrlige påstand.

Med den optræden, nåede vi vist bunden. Tænk, at Jesper Christensen, Frank Jensen, Ninna Thomsen og Morten Kabell kan være det bekendt. Utroligt.

1 kommentar om “Så nåede vi bunden!”

  1. Lone Munk siger:

    Vi har ikke brug for disse arrogante politikere. Hvad foregår der mellem FSB og kommunen?
    Venstrefløj, er I blevet totalt holdningsløse og uden solidaritet med de udsatte beboere?
    Stem rigtigt ved kommunalvalget.

    Lone Munk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top