Vil give stemme til dem, som systemet overhører
Jan-Feyling-01-21-17.jpg
Jarl Feyling arbejder i Dansk Metal og studerer historie på Københavns Universitet. Han bor i Brønshøj med sin hustru og to børn. Foto: Kaj Bonne
Den 27-årige Jarl Feyling fra Brønshøj stiller op til valget til Regionsrådet i Hovedstaden

Står det til Jarl Feyling, skal der være større fokus på psykiatrien, og de socialt udsatte boligområder – og der er en klar sammenhæng mellem hans politiske mål og egne oplevelser og erfaringer som barn og ung. Han er nemlig opvokset i Københavns nordvestkvarter hos en psykisk sårbar mor og har haft tæt kontakt med både det psykiatriske behandlingssystem og kommunens socialforvaltning.

– Jeg vil bidrage til, at psykiatrien får en stærkere stemme, og til at der ikke foretages besparelser i tilbuddene til de psykisk sårbare, som måske ikke altid formår at råbe politikerne op, siger Jarl Feyling.

Letbane til Brønshøj
Jarl Feyling er opstillet af S i Hovedstaden til valget til Regionsrådet, der afholdes samtidig med kommunalvalget den 21. november. Regionsrådene blev indført i 2007 som en slags afløser for de tidligere amtsråd. Regionernes vigtigste opgaver er sundhedsvæsenet samt visse dele af den kollektive trafik

– Vi skal have letbanen til at køre på Frederikssundsvej, med stop ved Tingbjerg, Husum og Brønshøj. Vores by er blevet overset ift. Trafikinvesteringer. Vanløse har fået Metrostationer, med masser af nye butikker og stigende huspriser til følge, mens Brønshøj udelukkende har busser. En letbane i vores område, vil give renere luft, mindre busstøj, hurtigere transport, nye arbejdspladser og være et værn mod den butiksdød vi desværre er vidner til nu, siger Jarl Feyling.

1 kommentar om “Vil give stemme til dem, som systemet overhører”

  1. lone munk siger:

    Flot

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top