Torsdag 19. oktober 2017
Natoptagelserne på Bjernedevej gik ikke stille for sig. Her er en del af filmholdet dog faldet til ro og stillet op til et hyggeligt natbillede. Foto: Hervè Toure.
Brønshøj går til filmen
Filmen ”Venner i dag” er ved at blive indspillet på udvalgte lokaliteter i Brønshøj
Skrevet af Dorthe Brandborg - 13. juni 2017, 08:34:19

En flok unge skuespillere og filmfolk er i fuld gang med at virkeliggøre deres manuskript til filmen ”Venner i dag”. Dex, Hugo og Edison er vennerne, som prøver at finde deres plads i livet, hvor de hver især jagter kærligheden, stabilitet, den svundne barndom og på trods af store forskelle – vil de stå sammen i tykt og tyndt.

Manuskriptet er skrevet af Hervè Toure, som også er instruktør på filmen.
-Vi ønsker at lave en komediefilm, om grundlæggende menneskelige relationer i deres mange forskellige og måske overraskende udformninger. Vi vil fortælle en god historie, som folk kan relatere til og håber, at filmen kan vække en indre tro på det gode i andre mennesker, fortæller Hervé Toure.

En ære at bruge kirken
I hele juni er der fuld gang i kamera og lydudstyr på udvalgte steder i lokalområdet.
Filmholdet har udvalgt to markante bygninger som ”medspillere” i filmen. Den ene bygning er det skønne, runde hus på Bjernedevej 118, hvor dele af de tre venners liv udspilles og den anden er Brønshøj Kirke, som bliver rammen om et herligt filmbryllup.

På spørgsmålet om hvorfor netop Brønshøj er valgt som ramme for filmen ”Venner i dag” svarer Hervè: ”Brønshøj har en broget sammensat befolkning, bydelen besidder en stor rigdom i sin diversitet og afspejler samfundets mange sociale lag. En vigtig ramme som er medfortællende i vores film og så er der jo kirken. Det er en kæmpe ære for os, at få lov til at optage i Københavns ældste kirke. Den er smuk og har en fantastisk historie. Huset på Bjernedevej er en livsbekræftende bygning, som fortæller om lyst til at leve et liv med ”højt til loftet” i mere end een forstand”.

Skuespillerne i filmen er ikke helt uprøvede kræfter. Ellen Cassandra Gram har medvirket i den dansk-amenerikanske webserie ”Perfect Pair”. Det samme har Nicklas Kingo Malta Rasmussen. Shahbaz Sarwar har spillet med i den Oscar nominerede kortfilm ”Grisen”. Dan Boie Kratfeldt har lige vundet prisen for bedste skuespiller på Ouchy Film Awards i Schweiz. Maria Gregersen er uddannet på ”The Lee Strasberg Institute” i New York. Mark Halby Webster får sin debut i filmen. Viola Ellehammer Dasseville kan ses ”Red Barnets” film ”Slet det” og Tine Rangan er kendt som Tante Fatwa i ”Iqbal og den hemmelige opskrift”.

Filmen er et selvfinansieret projekt, men har fået enkelte støttekroner bl.a. fra ”Snabslanten”. Holdet både foran og bag kameraet arbejder gratis på projektet drevet af lyst og passion. Co-producer er Opus Entertainment. David Charleman Carlslund er instruktørens højre hånd og Pejman Khorsand er instruktør assistent og også skuespiller på holdet.

Du kan være med i filmen
Bryllupsscenen i ”Venner i dag” filmes i Brønshøj Kirke mandag d. 19. juni kl. 11.45-16.30. Hvis du/I vil deltage som statist, kan I skrive til denne mail adresse: hervetouree@gmail.com

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter