Onsdag 23. august 2017
Butikscenter
Der er forlydender om, at der skal bygges et Butikscenter ved siden af Føtex.
Skrevet af Ali Hansen - 13. juni 2017, 08:59:23

Af Ali Hansen, Byrådskandidat for Enhedslisten, Brønshøj-Husum

Der er forlydender om, at der skal bygges et Butikscenter ved siden af Føtex. Umiddelbart vil man tro, at der er grund til at juble over planen, som kan formindske indkøbstiden for travle børnefamilier. Men med en nærmere analyse af ulemper og fordele, bliver man trist til mode.

Det største argument, nemlig reducering af indkøbstiden, mister noget af sin pondus, når man tænker på, at Brønshøj-Husum-borgere allerede i dag har en forholdsvis kort vej til flere af omkringliggende storcentre, bl.a. Big, Rødovrecentrum og Nørrebro Center.

Effektuering af planene har især på to områder voldsomme konsekvenser for borgerne i bydelen.
Tryghed: opførsel af butikscenteret vil øge antallet af biler på Frederikssundsvej enormt meget. Allerede nu er det et kaotisk syn at kigge på Frederikssundsvej ved Husum Torv eller Brønshøj Torv, hvor myrer af biler i lange køer snegler sig frem i myldretiden. Mange utålmodige bilister bruger endda villavejene i området som omkørselsveje og skaber utryghed især blandt cyklister på Gadelandet, hvorfor forældre ikke tør lade deres børn cykle til skole. Butikscentret vil øge trafikken på Gadelandet, som nu hverken har cykelstier eller fartbumpe.

Forurening: Mange borgere som bor tæt på Frederikssundsvej oplever allerede i dag støjgener, og en øget trafiktilgang vil unægtelig forstærke støjens følgevirkninger. Herudover skal vi regne med, at forureningen bliver endnu værre end nu, hvor en kort indkøbstur til en af bydelens supermarkeder giver kriller i halsen og smagen af os i munden.

Afslutningsvis skal det tilføjes, at rejsetiden til Rådhuspladsen for både bilister og brugere af den kollektive trafik også vil stige yderligere.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter