Onsdag 28. juni 2017
Der laves mad i Byhaven i Tingbjerg. Foto: presse
Byhave styrker naboskabet
Midt i Tingbjerg ligger en nyanlagt have, hvor beboere kan dyrke grøntsager og høste blomster og krydderurter
Skrevet af Erik Fisker - 6. juni 2017, 09:14:52

Ligesom i flere andre almene boligområder i København er byhaver igen blevet populære og bruges nu som løftestang til at skabe møder på tværs, øge trygheden og øge glæden til lokalområdet. Byhaverne kan skabe fællesskab og de bliver til et naturligt samlingssted, hvor man lige får sig en snak med naboerne eller én man, før tomatdyrknings-snakken, ikke ville have hilst på hos købmanden.

Et socialpædagogisk projekt
Haven i Tingbjerg startede som et socialpædagogisk projekt for tre år siden, hvor 20 unge blev ansat i fritidsjob med de lokale gadeplansmedarbejdere fra Børne- og ungeforvaltningen som arbejdsgivere. Grundtanken i projektet er, at hvis man oplever, at man kan være med til at ændre sit nærmiljø, så kan man også forandre sig selv.

Haven har været med til at give de unge og naboerne til haven ejerskab til nærområdet og givet dem et sted hvor de kan mødes på tværs af generationer, kultur og køn. Der er i alt 48 familier fra Tingbjerg tilknyttet til haven.

Fællesspisning og folkedans
Forleden blev beboere og ansatte fra Tingbjerg inviteret til ”yd og nyd fest”, hvor ærmerne blev smøget op og haven blev forskønnet. 70 lokale tog fat og fik bygget videre på det store kuppelformede drivhus, anlagt en blomstersti og fjernet et kæmpe læs haveaffald, mens unge drenge og kyndige kvinder lavede mad. Den hyggelige dag blev afsluttet med fællesspisning og folkedans.

– Vi er glade for den store opbakning, der er til Haven i Tingbjerg, noget som vi fx ser manifesterer sig på en stor arbejdsdag. For os er Haven i Tingbjerg et pædagogisk projekt, som handler om at skabe meningsfulde arbejdspladser for bydelens unge og samtidig skabe et samlingssted for bydelenes beboere. De unge udfører arbejde i Haven, og deres arbejdsindsats bliver anerkendt af Havens brugere og andre beboere i området, fortæller gadeplansarbejder Jesper Juul Mikkelsen.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter