– Et fantastisk hus på vej i Tingbjerg
Kulturhus-05-23-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kulturhusets leder Mikkel Hellden-Hegelund og Line Falk Tranberg som er kulturhusets kommunikationsmedarbejder. De går på 2. sal, der skal rumme kreative værksteder og balkon til det frirum, der kommer mellem etagerne. Foto: Kaj Bonne
Efter forsinkelse på mere end et år, forventes Kulturhuset i Tingbjerg at stå færdigt i sensommeren

– Det nye kulturhus bliver et enestående og fantastisk byggeri, hvor vi vil aktivere, begejstre og udfordre. En slags moderne forsamlingshus, ikke kun for beboerne i Tingbjerg, men for alle københavnere, siger Mikkel Hellden-Hegelund, der er ansat som leder for både kulturhuset og Tingbjerg Bibliotek, der rykker ind i kulturhuset. Mikkel Hellden-Hegelund var tidligere ansat på BIBLIOTEKET på Rentemestervej, og senere på året bliver han i forbindelse med en strukturomlægning også leder for Husum Bibliotek.

Lokalt samarbejde
– Vi glæder os rigtig meget, til at tage det nye kulturhus i brug. Det bliver et unikt hus, også i kraft at det fælles ejerskab og samarbejde mellem boligselskaberne og os. Og vi vil selvfølgelig samarbejde bredt med blandt andet de lokale boligorganisationer, områdesekretariatet, Tingbjerg Skole og Tryghedspartnerskabet for Tingbjerg-Husum, fortæller Mikkel Hellden-Hegelund.

– Vi henvender os til alle, men en vigtig målgruppe er børn og unge. Vi håber også, at huset vil blive brugt af de folk, der kommer i svømmehallen og de der bruger den store sal på Tingbjerg Skole. Huset kommer til at kunne tilbyde rigtig mange muligheder for udfoldelse og fællesskaber, tilføjer han.
3 etager og 1.500 kvadratmeter

Arkitekturen på det nye kulturhus er moderne og noget utraditionel. Huset har form som en tragt med den lange side mod Skolesiden, mens den spidse ende vender mod skolen, som huset sammenbygges med.
– Mod Skolesiden er facaden store glaspartier og siderne af huset beklædes med sorte plader og stænger af tegl. Indgangen til kulturhuset sker fra bagsiden, enten udefra eller inde fra skolen, fortæller Mikkel Hellden-Hegelund.

Stuetagen er domineret af et stort central rum, der kan anvendes til fx kulturelle arrangementer, møder og mindre koncerter. På 1. sal indrettes skolebibliotek for Tingbjerg Skole samt folkebibliotek for børn og unge. Endvidere kommer der mødelokaler og en café.

– Vi er i fuld gang med at indrette moderne faciliteter til en café og leder lige nu efter en forpagter, der vil være med til at kunne give gæsterne og området et hyggeligt og attraktivt mødested, siger Mikkel Hellden-Hegelund.

Kulturhuset set fra Skolesiden. På øverste etage skal der være bibliotek og it-arbejdspladser – og en imponerende udsigt. Foto: Kaj Bonne

Kulturhuset set fra Skolesiden. På øverste etage skal der være bibliotek og it-arbejdspladser – og en imponerende udsigt. Foto: Kaj Bonne

Tingbjerg Bibliotek på Ruten lukker og slukker den 23. juni og åbner først, når det nye kulturhus indvies. Hermed siges farvel til Københavns mindste bibliotek.                       Foto: Kaj Bonne

Tingbjerg Bibliotek på Ruten lukker og slukker den 23. juni og åbner først, når det nye kulturhus indvies. Hermed siges farvel til Københavns mindste bibliotek. Foto: Kaj Bonne

Som en tegner forestiller sig interiøret med det store frirum mellem etagerne. Illustration: Cobe

Som en tegner forestiller sig interiøret med det store frirum mellem etagerne. Illustration: Cobe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top