Onsdag 26. juli 2017
Eventyret om den bugnende kommunekasse
Skrevet af Cecilia Lonning-Skovgaard (V), kandidat, Københavns Borgerrepræsentation - 27. juni 2017, 08:04:06

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V), kandidat, Københavns Borgerrepræsentation
I forrige uges nummer af Brønshøj Husum Avis (13.6.) underholder socialdemokraten Lars Weiss med et lille eventyr fra rådhuset. Moralen er vist, at borgerne får mange rare ting af kommunen, og at det er Socialdemokraterne, som sørger for at kradse borgernes pengene ind til de kommunale projekter. Weiss’ fortælling skuffer, men overrasker mig ikke. Jeg synes ikke, at sammenligningen med et eventyr er værdig. For vi har at gøre med skatteydernes penge, og vi skal ikke drysse guld og alfestøv ud over kommunens opgaver – de skal tværtimod styres med hård økonomisk hånd, så vi ikke betaler mere for en ydelse end nødvendigt. Det kalder jeg respekt for københavnerne.
Ja, vi skal bruge penge på at renovere skoler mv. Men det er en skrøne at påstå, at det ikke er muligt at finde besparelser nogen som helst steder i kommunens årlige forbrug på 49 milliarder. Faktum er, at København kunne spare flere milliarder om året, hvis vores kommunale service svarede til Frederiksbergs niveau.
Rollen som rar socialdemokrat, der strør om sig med milde gaver, er ingenlunde fremmed for Lars Weiss. Han er også formand for Amager Ressource Center – eller skulle vi kalde ham ”Kongen af Amager Skibakke” for at blive i eventyrgenren. Han kunne jo som en øvelse kigge på sit milliarddyre, skattefinansierede affaldscenter for at se, om der ikke skulle være mulighed for at stramme lidt op på økonomistyringen her.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter