Onsdag 16. august 2017
Flemming Antony fylder 70 år
Den tidligere redaktør og ejer af Brønshøj-Husum Avis, Flemming Antony fylder torsdag den 22. juni 70 år.
Skrevet af Erik Fisker - 20. juni 2017, 07:00:16

Den tidligere redaktør og ejer af Brønshøj-Husum Avis, Flemming Antony fylder torsdag den 22. juni 70 år.

Han har i utallige år beskæftiget sig med fodbold og sang og journalistik. Han debuterede på Dansktoppen i 1969 og i 2011 kunne han notere sig for den imponerende rekord – 60 hits på Dansktoppen.

Flemming Antony startede som helt ung med at skrive om sporten til en avis i Vanløse, og kort tid efter føjede han musikken til sit stofområde, samtidig med at han også begyndte at skrive i Brønshøj-Husum Avis.

I 1978 blev han redaktør på Brønshøj-Husum Avis, som han i 1995 købte. I 2008 solgte han avisen og fortsatte derefter som ansvarshavende redaktør indtil 2013. I dag skriver han bl.a. i ugebladet Tæt På om sit yndlingsemne – Dansktoppen.

I anledning af fødselsdagen holdes reception i Vanløse Bios restaurant ”Il Padrino” onsdag den 21. juni kl. 16-18.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter