Søndag 22. oktober 2017
Jeg er parat til at gå langt og være slem ved mig selv både fysisk og psykisk. Men jeg er også bevidst om, at der er en start og et stop. Derfor er det ok for mig at drikke whisky i den kreative fase, for den hjælper mig, indrømmer Jonas T. Bengtsson.
Jeg kan være slem ved mig selv
Jonas T. Bengtsson er tilbage med den barske roman SUS.Bogen foregår i et af Københavns hårdeste og mest socialt udsatte miljøer: Nordvest
Skrevet af Dorthe Brandborg - 20. juni 2017, 08:42:26

For helt nylig udkom Bengtssons nyeste værk, romanen ”SUS”, om den 19-årige Sus, der venter intenst på sin fars løsladelse. Hun venter ikke på at forsone sig med ham, men på at dræbe ham! Bogen er blevet til efter intensiv research, bl.a. inden for diagnosen skizofreni.

Er du meget isoleret, når du skriver?
– Min kæreste er også forfatter (roman- og novelleforfatteren Line Maria Lom, red. ), så vi har en stue hver, vi sidder og skriver i. Jeg skriver også en del på hoteller og i lufthavne, for mine bøger udkommer i over 20 lande (bl.a. Rusland, Japan, Korea og Tyskland, red.), siger Jonas, som især holder meget af at skrive, når han er undervejs på en længere togtur.

Mens andre forfattere går til forfatterhvervet som et almindeligt 8-16-job, går Jonas Bengtsson mere intensivt ind i processen, men holder så til gengæld også fuldt fri i en stor del af tiden for at være sammen med sin søn.

– Jeg ryger ikke nu, men hvis jeg lige pludselig kan se, at jeg har en 30-40 sider i hovedet, som bare skal ned på papiret, så kan jeg godt finde på at blive oppe den halve nat og køre den igennem på whisky og smøger ha ha, siger Jonas, der dog har sin 11-årige søn, Jonas, halvdelen af tiden. – Så det kan aldrig blive sådan en periode på 14 dage i træk – for om mandagen står jeg igen dér i supermarkedet og er i færd med at købe økomælk, ler Jonas, som er parat til at gå rigtigt langt i sin skriveproces.

– Jeg tror, man kan slippe af sted med at være rigtig slem ved sig selv, hvis man er bevidst om ikke at fortsætte med at gøre det. Og så igen, smøger og øl hjælper mig ikke i redigeringsfasen, men i den kreative fase skyr jeg ingen midler.

Hvor kommer lysten til at skrive fra?
– Begge mine forældre beskæftigede sig meget med teater, da jeg var barn. Så jeg kommer egentlig fra et miljø, hvor at det, at man ville være kunstner, ikke var særligt odiøst.
Jeg var 26, før jeg begyndte at skrive – noget som helst. Det var først, da jeg kunne mærke, flere og flere døre lukke sig, at jeg fik ide til at begynde at skrive. For jeg vidste i hvert fald, at jeg ikke ville gå på universitetet, og jeg havde en formodning om, at jeg kunne noget med ord.

Hvor får du dine ideer og din inspiration fra?
– Jeg boede i Nordvest i 20 år, og da jeg flyttede dertil i slutningen af 90’erne, havde jeg fornemmelsen af, at det ikke var et område, som var skrevet ihjel. Jan Sonnergaard skrev en del om det, men ellers har det ikke været så omtalt et byområde.

Det værste, en ung mand kan gøre, når er at skrive om en ung, fremmedgjort person. Jeg følte mig vanvittigt fremmedgjort, da jeg var i 20’erne, men hvis jeg havde skrevet om de følelser, var det blevet så helt vildt kedeligt, funderer Jonas Bengtsson.

Drab kan give mening
Hovedpersonen i Jonas Bengtssons nye roman er en ung kvinde, som planlægger at slå sin egen far ihjel. En tanke, som ifølge Jonas faktisk giver rigtig god mening, når man lærer hovedpersonen at kende. – Moral er en meget subjektiv ting, men også en miljøbestemt, og jeg går ind på hendes præmisser, kan jeg faktisk godt forstå hende. Uanset hvor i verden Jonas Bengtsson befinder sig, suger han efter eget udsagn ”omgivelserne til sig som en svamp” og bruger miljøer og personer som en del af sin research til forfatterskabet.

Du er flyttet tilbage til din barndomsby, Brønshøj. Hvordan er det at vende tilbage?
– Jeg synes sgu, det er fedt. Det er meget svært at påskønne en bydel, når man er født og opvokset i den. Jeg tror, man er nødt til at have været væk fra den, for at man kan se skønheden. Og så er der det ved det, at Brønshøj er så kedelig og forudsigelig. Det påskønner man jo ikke som 16-17-årig, men det lægger jeg mærke til i dag og sætter enormt meget pris på.

Er det noget ved Brønshøj, du lægger særligt mærke til i dag?
– Vi har fået vores egen Ricos Kaffebar. Og så er der Blå Congo og Da Gallos Pizzaria på Glumsøvej . Det er steder, der ikke ville have kunnet være her før. Jeg har i øvrigt lagt mærke til, at Brønshøj er stedet, hvor folk, der har boet på Vesterbro eller Østerbro flytter hen, når de vil have en smule have, siger Jonas, der som voksen er kommet til at sætte meget pris på Utterslev Mose.

Hvor meget fylder det at være forfatter for dig?
– Det er noget, jeg ikke prøver at være hele tiden. Min søn har fortjent at have en far, som ikke bare står og glor dødt på nogle pingviner, som måske er en del af et eller andet storyboard. For mig er det også en kæmpefordel, at jeg har en kæreste, som selv er forfatter. Hun forstår mig, hvis det, jeg nu lige har fundet på, bare ikke spiller på papiret, og jeg derfor er i dårligt humør en dag.

Hvordan er det for din søn at have en far, der er forfatter?
– Han har jo aldrig kendt til andet, og jeg tænker, at der først og fremmest er fordele for ham ved det, at jeg jo kan lægge min arbejdstid, som jeg vil. Det gælder selvfølgelig ikke lige, når jeg er i udlandet. Men ellers kan jeg jo vælge at skrive, når han er hos sin mor, eller om natten for den sags skyld, siger Jonas, som aldrig ville have kunnet vælge at dyrke sit forfatterskab, hvis ikke det spillede sammen med faderrollen.
– Når jeg er far, så er jeg virkelig far.

Bag om Sus
Sus er 19 år, men ligner stadig et barn. Hendes bror ligger på intensiv med en granatsplint i hjernen. Hendes far sidder inde for manddrab på moren. Sus bor nu alene i sin barndoms boligblok og lever fra dag til dag – drevet af et morderisk begær efter hævn. På en stram diæt af hash og dåsemad forsøger Sus at skubbe sin fortvivlelse væk og bruger al sin tid på at ruste sig til at slå faren ihjel, så snart han løslades. Men det kræver forberedelse, og Sus må udfordre sig selv hver dag – ikke mindst for at finde modet til at dræbe et monster.
Tæt på forfatteren Jonas T. Bengtsson
Født 1976 og debuterede i 2005 med romanen Aminas breve, som vandt BG Banks Debutantpris. Efterfølgende er udkommet de anmelderroste romaner Submarino (2006) og Et eventyr (2011). Submarino blev filmatiseret af Thomas Vinterberg,og filmatiseringen af Aminas breve fik premiere 9. marts 2017. Bengtsson har ligeledes modtaget PO Enquist Prisen og Martin Andersen Nexø Prisen. Hans romaner udkommer på 21 sprog.
Bengtsson er vokset op i Brønshøj og har som voksen boet i Københavns Nordvestkvarter.
Tidligere i år flyttede han med sin kæreste og sin søn, Jonas på 11, fra et tidligere forhold tilbage til Brønshøj.
Jeg er parat til at gå langt og være slem ved mig selv både fysisk og psykisk. Men jeg er også bevidst om, at der er en start og et stop. Derfor er det ok for mig at drikke whisky i den kreative fase, for den hjælper mig, indrømmer Jonas T. Bengtsson.  Foto: Kaj Bonne

Jeg er parat til at gå langt og være slem ved mig selv både fysisk og psykisk. Men jeg er også bevidst om, at der er en start og et stop. Derfor er det ok for mig at drikke whisky i den kreative fase, for den hjælper mig, indrømmer Jonas T. Bengtsson.
Foto: Kaj Bonne

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter