Torsdag 21. september 2017
Foto: presse
Sol, sommer og ’FerieCamp’
Traditionen tro byder Københavns Kommune på masser af idræts- og kulturevents for de 6 til 17-årige i sommerferien
Skrevet af Erik Fisker - 27. juni 2017, 08:39:31

Sommerferien står for døren, men ikke alle børn har planer med familien. Derfor tilbyder Københavns Kommune igen i år den succesfulde ”FerieCamp” i syv bydele i ugerne 26, 27, 28 og 29. Her kan børn og unge i alderen 6 til 17 år deltage i hundredvis af aktiviteter, fra fægtning og fodbold til beachvolley og designværksteder.
Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen er glad for tilbuddet, som han håber, at masser af børn vil gøre brug af.
– Det er utrolig vigtigt for mig, at alle børn og unge får nogle gode oplevelser i deres sommerferie. Med det brede udbud af aktiviteter er der noget for enhver smag. Samtidig er ”FerieCamp” en gylden mulighed for at knytte nye venskaber og stifte bekendtskab med de utallige muligheder, der ligger og venter i vores kultur- og idrætsforeninger, siger Carl Christian Ebbesen.
Det er Kultur- og Fritidsforvaltningen, der afholder ’FerieCamp’, og det er gratis at deltage.

• Læs mere om de mange aktiviteter på: feriecamp.kk.dk/sommer
• Københavns Kommunes tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge mellem 6 – 17 år afholdes i syv byområder bl.a. Bispebjerg, Husum og Tingbjerg.
• Det koster ikke noget at deltage.
• Mere end 50.000 fremmøder blev det til i 2016. Aktiviteterne afholdes af foreninger, klubber, biblioteker og kulturhuse m.fl.
Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter