Lørdag 24. juni 2017
Springvand 01 16-15
Et billede fra en af de perioder, hvor springvandet fungerede og spredte både glæde og vand på bydelens centrale torv. Foto: Kaj Bonne
Springvand uden vand
Der er igen problemer med springvandet på Brønshøj Torv
Skrevet af Erik Fisker - 6. juni 2017, 10:17:08

For et par år siden var springvandet på Brønshøj Torv ude af drift i næsten et år. Forvaltningens forklaring dengang var, at årsagen var oversvømmelse og at reservedelene var svære at skaffe. Også sidste år var der i en periode problemer med at få vandet til at springe efter hensigten.

Nu er den gal igen, og springvandet har i en længere periode ikke levet op til kravene til et springvand.

Forvaltningen oplyser nu, at det viser sig, at der har været en mindre oversvømmelse i teknikkammeret. – Når de berørte komponenter er udskiftet, sættes anlægget tilbage i drift. Vi forventer, at det kan blive i løbet af 4-6 uger, siger forvaltningen.

I perioden 1974–2002 havde torvet et springvand med yderbassinet fra Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaards Dragespringvandet, der i dag stadig står på Rådhuspladsen. Yderbassinet blev fjernet fra Brønshøj Torv i 2002-03, hvor der blev etableret det nye springvand, og torvet fik sin nuværende indretning med blandt andet et markant trappeanlæg, en allé med 15 nye træer og en oprydning i en tæt og mørk beplantning omkring rytterskolen.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter