Torsdag 21. september 2017
Sidste år kunne Brønshøj-spillerne og hvepsefansene fejre, at man kvalificerede sig til oprykningsspillet. Foto: Christian Ove Carlsson
To gange ”slaget om mosen”
Brønshøj Boldklub kom i spændende pulje i 2. division med mange publikumstræffere iblandt
Skrevet af Jan Løfberg - 26. juni 2017, 13:10:15

I næste uges ventes kampprogrammet for det kommende puljespil i 2. division i fodbold offentliggjort, men allerede nu kendes Brønshøj Boldklubs modstandere.
Hvepsene er kommet i gruppe 1, og der forestår to naboopgør mod AB Gladsaxe fra den anden side af Utterslev Mose. Der er også rene københavneropgør mod B93, Frem, Hvidovre og Skovshoved, mens der bliver sjællandske udflugter til Næstved og Hillerød.
Brønshøj skal møde alle syv klubber to gange – hvilket giver 14 spillerunder i efteråret. De fire bedste hold i puljen går videre til oprykningsspillet, mens de fire nederste skal forsøge at overleve i nedrykningsspillet.
Det er tredje gang systemet med et opryknings- og nedrykningsspil afvikles. De to foregående gange kom Brønshøj i oprykningsspillet. Den gode tradition er der ingen grund til at bryde.
I øvrigt har Brønshøj Boldklub forlænget kontrakten med assistenttræner Poul Olesen, hvilket betyder, at han indgår i trænerteamet med den tyske cheftræner Michael Winter frem til næste sommer.
På spillerfronten søger bl.a. Lars Emil Juel Andersen, Nico Jørgensen, oskar Høybye og Simon Bloch Jørgensen nye græsgange.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter