Babyerne synger videre
Babyer-og-bobler-beskåret.jpg
Foto: Charlotte Maria Rasmussen
Babysalmesang i Brønshøj Kirke er populært som aldrig før

Babysalmesang stimulerer barnets sanser og giver et tæt og unikt samvær mellem barn og forælder – noget som ellers kan være svært at prioritere i en hektisk hverdag, hvor man er ’online’ hele tiden. Det smukke kirkerum er rammen om sang og leg, rasle-æg, salmer, sæbebobler, tykke kinder og tandløse smil samles i skøn forening og musikpædagog Christina Bovin står for forløbet.
Den nye sæson babysalmesang begynder i Brønshøj Kirke mandag den 7. august. Et forløb strækker sig over 8 gange og afsluttes med en lille stemningsfuld gudstjeneste i babyhøjde lørdag den 30. september.
Efterfølgende sæson starter den mandag 2. oktober – så er ens baby helt nyfødt kan man starte her eller fortsætte fra forrige sæson, hvis man har lyst.
Babysalmesang foregår hver mandag i Brønshøj Kirke i tre hold for børn i alderen 2 til 12 måneder.
Tilmelding til kirkekontoret på tlf. 38282505.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top