Mandag 25. september 2017
Fødeklinik på Bispebjerg og Amager, ja tak!
Der fødes flere børn i København. Faktisk mange flere.
Skrevet af Lars Gaardhøj - 18. juli 2017, 08:54:03

Af Lars Gaardhøj, regionsrådsmedlem (A) og Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand (A)

Der fødes flere børn i København. Faktisk mange flere. Fra 2013 til 2016 blev der født 11% flere børn, så der sidste kom hele 22.171 nye børn til verden i vores region. Frem mod 2024 vil tallet vokse til omkring 26.400 fødsler.

Det er mange børn, og regionens fødeafdelinger kan ikke følge med. Det ses f.eks. ved, at vi de senere år har oplevet at flere og flere fødende flyttes til et andet fødested end det planlagte, simpelthen fordi der ikke er plads. Personalet på regionens fødesteder har også gentagne gjort opmærksom på at de løber meget stærkt.

Derfor foreslår Socialdemokratiet i Region Hovedstaden nu, at vi opretter to mindre fødeklinikker på Amager Hospital og Bispebjerg for en 2-årig periode. Vi vil med dette tiltag øge vores kapacitet og udvikle et nyt tilbud, da vi kan se, at flere og flere kvinder efterspørger hjemmefødsler eller i hvert fald en fødsel, som ikke behøver foregå på et specialiseret hospital. Fødeklinikken skal derfor være ledet af jordemødre, som det fx fungerer i England. På den måde kan vi tilbyde et nyt tilbud, som er mere roligt og hjemligt, men dog stadig koblet tæt op på vores specialiserede fødeafdelinger, så der er sikkerhed for at trygheden er i top.

Vi ser frem til at diskutere forslaget med de øvrige partier i den kommende tid. De mange nye københavnere kræver, at vi finder måder at øge kapaciteten og sikre en rigtig god start på livet for barnet og forældrene.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter